Månen

Månen kredser om Jorden på 29 dage

Når månen kredser om Jorden, bliver forskellige dele lyst op af Solen. Vi kalder disse ændringer i Månens udseende her fra Jorden for månefaser. Månen gennemfører et komplet kredsløb om Jorden omkring hver fjerde uge. (Animation: ESA).

Udforsk Månen her hos NASA

Første mission til Månen

Den første mission til Månen var den Russiske Luna 1. Den blev opsendt at det daværende Sovjetunionen den 2. januar 1959. Planen for det lille rumfartøj var, at den skulle styrte ned på Månen og efterlade en række sovjetiske symboler. Missionen gik dog ikke helt som planlagt, og i en afstand på knap 5000 km fløj rumfartøjet forbi Månen. Luna 1 endte på den måde som det første menneskeskabte objekt, der gik i kredsløb om Solen.

Den 12. september blev Luna 2 opsendt, og det var det første rumfartøj, der ramte Månens overflade.

Og den 4. oktober 1959 blev Luna 3 opsendt, og det blev det første rumfartøj, der tog billeder af Månens bagside.

Ranger 7 tager de første nærbilleder af Månen

Ranger 7 var et amerikansk rumfartøj, der tog de første nærbilleder af Månens overflade. Ranger 7 blev opsendt i 28. juli 1964 af NASA.

Lunar 9 - første bløde landing på Månen

Lunar 9 var et ubemandet rumfartøj, der blev opsendt af det daværende Sovjetunionen 31. januar 1966. Lunar 9 blev det første rumfartøj, som lykkedes med en blød landing.

"One small step for a man..."

i 1969 blev amerikaneren Neil Armstrong det første mennesker, der betrådte Månen. Det var med Apollo 11 missionen, som var opsendt at den amerikanske rumfartsorganisation, NASA. Da han trådte ud af landingsfartøjet, sagde han de berømte ord ”That's one small step for a man, one giant leap for mankind”, som på dansk betyder: ”Det er kun et lille skridt for et menneske, men et kæmpespring for menneskeheden.”

Se filmen om månelandingen i 1969. (Video: NASA).

Før og efter Apollo 11

Før Apollo 11 var tre astronauter i 1968 med NASAs Apollo 8 de første mennesker, der kom i kredsløb om Månen i et rumfartøj. Det var astronauterne Frank Borman, James Lovell og William A. Anders. De nåede 10 kredsløb om Månen. I årene efter Apollo 11 gennemførte NASA flere månelandinger og i alt 12 mennesker har gået på Månen. Den sidste bemandede Måne-mission fandt sted i 1972.

Efter Apollo-programmet var der i mange år ikke så stor interesse for at rejse til Månen dog været lille. Men nu er man igen begyndt at planlægge missioner til Månen.

Tilbage til Månen

Det er planen at udføre en række nye bemandede missioner til Månen. Her vil man bl.a. undersøge nogle af de teknologier, som man planlægger at bruge på senere rejser til Mars. Programmet hedder Artemis, og gennemføres af NASA i samarbejde med blandt andet ESA, JAXA i Japan, CSA i Canada og ASA i Australien. Planen er i første omgang at bygge en rumstation, Lunar Gateway eller bare Gateway, der skal i kredsløb om Månen omkring 2022. Gateway er beregnet til at være bemandet, når der skal udføres missioner, hvor man skal lande på Månen. Og i 2024 er det planen at udføre en mission med en bemandet landing på selve Månen. Herefter planlægger man at udføre en bemandet mission til Månen en gang om året i perioden 2025-2028.

Illustrationen viser, hvordan en fremtidig månebase kan komme til at se ud. (Illustration: NASA).

Mennesker på Månen

Andreas Mogensen fortæller om planerne om at sende bemandede missioner til både Månen og Mars.

Månen som mellemstation på rumrejser

Hvis der er vand på Månen, kan Månen måske engang fungere som mellemstation på rejser længere ud i Solsystemet – for eksempel til Mars. Derfor planlægger man at opføre månebaser. Viden om vand på Månen er derfor super vigtig, når man planlægger at opføre fremtidens månebaser. For det er selvfølgelig oplagt at opføre månebaser i nærheden af de steder, hvor der er vand.

Vandet kan måske også bruges til at fremstille raketbrændstof. Det kan ske ved elektrolyse af vand, hvor man spalter vand, H₂O i hydrogen og oxygen. Hydrogen kan nemlig bruges som brændstof i raketter, ligesom det bruges som brændstof i brintbiler (hydrogenbiler) her på Jorden.

Månen som fremtidens mine

Der er også fokus på Månen som kilde til råstoffer. Månen kan nemlig vise sig at være rig på en bestemt slags helium, som kan bruges som brændstof i fremtidens fusionskraftværker. Her dannes energien ved processer, der minder om dem, der foregår i Solen. Der dog mange forhold som skal på plads, før man har fusionskraftværker, der kan producere energi til almindelige byer og borgere. Så ideen om at ”høste” helium på Månen ligger længere ude i fremtiden.

MÅNEN. Månen kan være fuld af råstoffer, som kan bruges i fremtiden. (Foto: NASA).

Månen i fremtiden

I videoen fortæller John Leif Jørgensen om ESA's og NASA's fremtidige planer om missioner til Månen.

Vi ser altid den samme side af Månen

Januar 2019 lykkedes det for det kinesiske rumfartøj Chang’e 4 at lande på ”bagsiden” af Månen. Det vil sige den side af Månen, som vi ikke kan se fra Jorden. For Månen vender altid samme side mod Jorden. Det er fordi at Månens omløbsperiode om Jorden er den samme som Månens egen rotationsperiode om sig selv.

Månens bagside

Den 3. Januar 2019 landede det kinesiske rumfartøj, Chang’e 4 på Månens bagside, som det første rumfartøj nogensinde. Chang’e 4 landede midt i det kæmpe krater, Sydpol Aitken Bassinet. Bassinet er 2.300 km bredt, og det er sandsynligvis opstået for omkring 3,9 milliarder år siden ved et sammenstød med en asteroide på 170 km.

Is på Månen

Allerede i 1994 fandt det amerikanske rumfartøj Clementine tegn på, at der er vand-is på Månen. Og lige siden er spørgsmålet blevet undersøgt af forskellige rumfartøjer. I 2007 tog det kinesiske rumfartøj, Change’1, detaljerede billeder af nogle polarområder, hvor det ville være sandsynligt at finde vand-is. I 2008 fandt man via det indiske rumfartøj Chandrayaan-1 yderligere tegn på, at der sandsynligvis er is på Månen. Og i 2009 udførte NASA en mission, hvor man først sendte en raket ned i Månens overflade, så der opstod en lysende støvsky ved nedslaget. Derefter optog et rumfartøj et spektrum af støvskyen, for at man på Jorden kunne analyse dette og lede efter tegn på vand i støvet. Her fandt man ud af, at der findes hydroxyl-grupper i støvet, og det tyder på, at der er vand på Månen. Dog ikke som frisk rindende vand, men vand der er bundet til mineraler på Månens overflade.

Vand på Månens solbelyste overflade

NASA-forskere har i 2020 bekræftet, at der findes vandmolekyler på Månens solbelyste overflade. Det er fundet ved et område omkring krateret Clavius på Månens sydlige halvkugle. Tidligere mente forskerne, at vand ikke kunne overleve de ekstreme forhold på den solbelyste del af overfladen, men det er nu vist, at det ikke er tilfældet! Det kan betyde, at vand er mere udbredt og lettere tilgængeligt end hidtil antaget.

Vand er en meget vigtig ressource for fremtidens udforskning af Månen. Vand kan drikkes, men kan også opdeles i sine bestanddele: brint og ilt. Vi mennesker skal bruge ilt for at trække vejret, og brint og ilt kan bruges som raketbrændstof.

De nye resultater er baseret på infrarøde observationer lavet med det flybaserede observatorium SOFIA (Stratospheric Observatory for Infrared Astronomy), der er et teleskop installeret i et ombygget Boeing 747.

SMART-1, Svensk High-tech

SMART-1, var den europæiske rumorganisations, ESA’s, første månefartøj. Den skulle primært afprøve forskellige nye teknologier, som for eksempel muligheden for at kommunikere med moduleret laserlys i stedet for radiosignaler. SMART-1 blev opsendt i 2003, hvor den tog en særlig lang vej til Månen via en spiralbane rundt om Jorden, indtil den kunne gå i kredsløb om Månen. SMART-1 tog blandt andet mange billeder, og den fik udført røntgenmålinger af Månens overflade, før den i 2006 blev bragt til nedstyrtning på Månen. Det skete efter 2.860 kredsløb om Månen.