CYANOBAKTERIER. Cyanobakterier, som man mener var de første encellede organismer på Jorden. (Foto: NASA).

Vi ved ikke, hvor og hvordan livet opstod

I dag mener forskere, at livet opstod på Jorden for omkring 3,7 – 4,3 mia. år siden. Men præcist hvornår og hvordan ved vi ikke – endnu. Dog mener man, at livet på Jorden senest kan være opstået for 3,5 mia. år siden. Man har nemlig fundet 3,5 mia. år gamle stromatolitter, som er strukturer, der er dannet af mikroskopiske alger og encellede bakterier som cyanobakterier. 

Men én ting er at finde ud af hvornår livet opstod på Jorden. Noget andet er at finde af hvordan. Det spørgsmål arbejder mange forskere med at finde svaret på. Og der er forskellige ideer om, hvordan det skete.

 

De vigtige molekyler DNA og RNA

Alt liv på Jorden bruger DNA som et biologisk sprog. DNA koder arveanlæg og giver disse anlæg videre til de næste generationer. Faktisk kom RNA før DNA med metoden til at udtrykke og lagre den genetiske kode. Men på et tidspunkt skiftede naturen fra RNA til DNA som bærer af den genetiske kode – måske fordi at DNA-molekylet er mere robust.

Så i dag bærer DNA arveanlæggene i levende organismer. Men de skal læses og omsættes til blandt andet forskellige proteiner, som udfører forskellige processer i organismen. Denne aflæsningsopgave har RNA. Og forskere undersøger, hvordan det tidlige RNA blev dannet på Jorden.

Illustrationen viser tidlige molekyler på Jorden. (Illustration: NASA/Jenny Mottar). 

ORGANISKE MOLEKYLER. Stanley Miller, ved kolben hvor han viste, at der kunne dannes organiske molekyler, når man udsatte gasser af vand, metan, ammoniak og brint for kunstige ”lyn”, som var gnister frembragt via højspænding. (Foto: Wiki Commons).

Kan lyn sætte gang i dannelse af molekyler?

En af hypoteserne går ud på, at forudsætningen for liv opstod, fordi uorganiske stoffer blev ramt af lynnedslag. De fik disse uorganiske stoffer til at gå sammen og danne de organiske stoffer, som blev byggestenene til det liv, vi kender i dag. Denne idé var grundlaget for et eksperiment, som Stanley Miller og Harold Urey udførte i 1953 i Chicago i USA. De forsøgte at efterligne de betingelser, der var på Jorden i dens tidlige fase. De udsatte en blanding af vand, metan, ammoniak og brint for "lyn" i form af gnister skabt af højspænding. Forsøget viste at der blandt andet blev dannet aminosyrer og sukkermolekyler, som er vigtige byggesten i DNA og RNA. Forskerne fandt dog hverken DNA eller RNA i sig selv. Og der er stadig lang vej fra DNA og RNA og til at skabe levende liv.

Kan livet være opstået i en vandpyt?

En anden hypotese handler om, at livet kan være opstået i noget, der ligner vandpytter. Forskere fra NASA har vist, at der i blandinger af sukkerstoffet ribose og tre andre stoffer kunne dannes molekyler, der ligner byggestenene i RNA. Det skete når blandingerne skiftevis blev udtørrede og tanket op med vand igen – ligesom det kan være sket på Jorden i den tidlige tid. Dette forsøg er et stort skridt på vejen mod at forstå, hvordan det tidlige liv på Jorden opstod. RNA er forløberen for DNA som er bærer af arveanlæg i alt liv på Jorden.

DNA. Illustrationen viser det dobbelt-strengede molekyle DNA. (Illustration: Creative commons/Nogas1974/CC BY-SA 4.0).

Se Sarah Pearson forklare mere om liv i rummet

Du kan slå danske undertekster til.

Læs mere om Space with Sarah på “Om Vild med Rummet” på forsiden.