Første dansker i rummet

ANDREAS MOGENSEN SKAL UD I RUMMET IGEN

Andreas Mogensen er den første danske astronaut. I 2015 var han på rummission til Den Internationale Rumstation. Og i 2023 eller 2024 skal han på en ny mission til rumstationen. Det blev offentliggjort d. 24. marts 2022. Andreas Mogensens første mission varede 10 dage. Den næste mission kommer til at vare 6 måneder.

Det er kun få, der kan blive astronauter. Læs mere om Andreas Mogensen. Og prøv astronauttesten og tjek om du har det, der skal til for at blive astronaut.

(Foto: ESA - A. Le Floc'h)

Da den danske astronaut Andreas Mogensen blev sendt ud på sin rejse til Den Internationale Rumstation den 2. September 2015, blev han den første dansker i rummet nogensinde. Her opholdt han sig otte døgn i kredsløb omkring Jorden i en højde på omkring 400 km.

At rejse ud i rummet er både en meget krævende udfordring men også en fantastisk oplevelse. Derfor er jobbet som astronaut heller ikke muligt for alle. Og hvis du slipper igennem den hårde udvælgelsesproces, har du stadig mange timers forberedelse og træning foran dig, før du kan gøre dig håb om at komme i rummet.

Videoen fortæller om Andreas Mogensens rejse til og ophold på Den internationale Rumstation ISS i 2015. (Video: ESA/ScienceGuides/Søren Storm – Foto: NASA).

På Den Internationale Rumstation ISS

På sin mission til Den Internationale Rumstation i 2015 udførte Andreas Mogensen en række opgaver. Han skulle blandt andet:

afprøve en ny form for vandrensning i rummet ved hjælp af en særlig membranteknologi.
optage film og tage fotos af kæmpelyn, der opstår over skyerne i tordenvejr. Denne viden skulle bruges i det danske ASIM-projekt.
teste en fitness-maskine for at få større viden om muskeltab i rummet.
afprøve en ny, tætsiddende dragt, der kan holde ryggen presset sammen, når astronauter er vægtløse og derfor bliver længere. Det kan afhjælpe rygsmerter, som mange astronauter får, når de er i rummet.
teste nogle særlige briller med et videokamera, så eksperter på Jorden kan se med, når astronauten arbejder på rumstationen.
bære en særlig handske med sensorer, der kan bruges til at fjernstyre robotter på Jorden eller et andet sted.

Det er ret specielt at bo på Den Internationale Rumstation, som bevæger sig med en fart på 27.600 km i timen. Det giver næsten 15,5 kredsløb om Jorden på 24 timer. Og det betyder, at astronauterne oplever hele 15 solopgange i døgnet. Men selv om Solen hele tiden går op og ned, så organiserer astronauterne deres tid i rummet efter samme døgnrytme på 24 timer som på Jorden. Denne døgnrytme er det nemlig ikke sådan lige at lave om på. (Video: ESA).

Deltog i DTU Space's ASIM projekt

ASIM projektet er det hidtil største danske rumprojekt, og det ledes af DTU Space. ASIM stor for Atmosphere Space Interactions Monitor.

Inden ASIM-missionen blev sendt i rummet i 2018, tog den danske astronaut Andreas Mogensen billeder af kæmpelyn fra ISS under sin rumrejse i 2015. Dette projekt kaldtes THOR, og viden herfra er brugt i ASIM-projektet.

Formålet er at undersøge, hvad der sker i atmosfæren oven over et tordenvejr. Her opstår der nemlig nogle særlige fænomener, som forskerne først opdagede i 1989. Det er lynfænomener, som blandt andet kaldes Røde Feer, Blå Stråler og Giganter.

ASIM er placeret på Den Internationale Rumstation, og ASIM indeholder en stor røntgendetektor samt to kameraer og tre fotometre, der skal måle synligt lys i forskellige bølgelængder.

Her fortæller den danske astronaut, Andreas Mogensen om sin egen passion for rummet og om de mange steder, vi kan bruge indsigt i rummet og universet.

Sådan startede min egen interesse for rummet.

Derfor er det vigtigt at udforske rummet.

Hvad kan vi bruge vores viden om rummet til?

Mennesker på Månen igen?

Hvad kræver det at blive astronaut?

Hvordan er det at være astronaut?

Sådan gør rummet os klogere på Jorden.

Hvordan får vi viden om Jordens klima ude fra rummet?

Andreas Mogensens træning

Meget af Andreas Mogensens træning foregik i Rusland. Her skulle han lære at styre det Soyuz-fartøj, som skulle føre ham op til Den Internationale Rumstation. Derfor måtte Andreas Mogensen blandt andet lære at tale russisk.

Andreas Mogensen skulle også leve seks dage i en underjordisk grotte på Sardinien. Her lærte han at færdes i et både kulsort, isoleret og farligt miljø. Han skulle også teste sit udstyr i et undervandslaboratorium 20 meter under havets overflade. Her havde han en særlig dragt på, så han fik følelsen af at være vægtløs. Han lærte også at klare sig både til vands, på landjorden og i kolde miljøer, hvis nu rumfartøjet skulle lande langt væk fra det planlagte sted, når han kom tilbage til Jorden igen. (Video: ESA).

Voldsomme g-kræfter

Da Andreas Mogensen landede på Jorden igen, blev han udsat for voldsomme g-kræfter. G-kræfter står for gravitations-kræfter eller tyngdekræfter. Her på Jorden er vi alle udsat for 1 g. I Tivoli i København kan du prøve g-kræfter på op til 5 g i forlystelsen Vertigo. Det vil sige 5 gange den almindelige tyngdekraft. Under sin træning blev Andreas Mogensen udsat for 8 g – altså 8 gange tyngdekraften. Det føles som om man vejer 8 gange sin almindelige vægt. Det er svært at trække vejret og de store g-kræfter kan få blodet til at løbe væk fra hjernen og ned i benene, så man besvimer. (Video: ESA).

Kunne du blive astronaut?

Hvis du drømmer om at blive astronaut, skal du være indstillet på at arbejde hårdt. Du skal tage en uddannelse som ingeniør, læge, forsker eller pilot. Det er den baggrund, de fleste astronauter har. Du skal også være sund og rask og i god form. Du skal være udadvendt og have let ved at arbejde sammen med andre. Og så skal du kunne holde hovedet koldt og ikke gå i panik i pressede situationer. Herefter kan du søge om at komme med i astronaut-korpset.

Først nu begynder de rigtige strabadser. Undervejs tester både læger, tandlæger, øjenlæger, psykologer og forskere, om du er gjort af det rette astronaut-stof. De vil blandt andet sikre sig, at din krop er stærk nok til at klare de skrappe påvirkninger under en rumflyvning, og at du kan fungere i en gruppe.

Man bliver udsat for en række fysiske prøver, der får selv den vildeste rutsjebane-tur til at ligne det rene barnemad. Prøverne foregår nemlig i trykkamre, roterende stole, centrifuger og flyvemaskiner. Du bliver også testet for, om du kan udføre flere opgaver samtidigt. Det kalder man simultankapacitet, og det går ud på at kunne overvåge og reagere på flere sansepåvirkninger på én gang. Simultankapacitet er nemlig én af de egenskaber, man har allermest brug for som astronaut.

PARABOLFLYVNING. Astronauter bliver blandt andet testet under parabolflyvning, hvor man oplever vægtløshed. Her ses nogle af ESAs astronauter under træning i en parabolflyvning. (Foto: ESA / Anneke Le Floc'h).