ANDREAS MOGENSEN ER PÅ RUMMISSION IGEN
Den 26. august 2023 blev den danske astronaut Andreas Mogensen sendt på mission til Den Internationale Rumstation med en Falcon 9 -raket. Han er pilot på turen, og det er første gang nogensinde, at NASA har udpeget en ikke-amerikaner som pilot på en SpaceX-mission.
Missionen hedder Huginn, og denne gang skal Andreas opholde sig på rumstationen i 6 måneder.
Andreas Mogensen er den første danske astronaut. I 2015 var han på et 8-dages ophold på Den Internationale Rumstation.
Læs mere om forsøgene og prøv astronauttesten, hvor du kan tjekke, om du har det, der skal til for at blive astronaut.
Foto: ESA / Anneke Le Floc'h.
Kunne du blive astronaut?
Prøv Astronauttesten her:
Andreas Mogensen skal udføre 10 spændende forsøg
På Huginn-missionen skal Andreas Mogensen udføre 10 spændende forsøg, som spænder lige fra at undersøge astronauters døgnrytme og søvn til udforskning af kæmpelyn og brug af VR briller som middel til at give astronauterne adspredelse, mens de fx træner på deres rumcykler. DTU Space er involveret i de fire af forsøgene.
Her er alle de 10 forsøg, som Andreas Mogensen skal udføre på Huginn missionen.
Du kan læse mere om de 10 forsøg længere nede på siden.
1: Lys i rummet
2: Kæmpelyn i atmosfæren filmet med 100.000 billeder i sekundet
3: Demonstration af Wearable til rummet og ekstreme miljøer
4: Andreas Mogensen tager billeder af Månen fra ISS
5: Kan Virtual Reality (VR) bruges til at øge astronauters mentale trivsel?
6: Virtuel Reality til motion i rummet
7: Test af filtersystem til vandrensning
8: EEG-målinger i øret skal måle astronauters søvn
9: Skolebørn designer forsøg til iSS (Rock-IoT Science)
10: 3D metalprint i vægtløshed
DTU Space er med i 4 af de 10 forsøg som Andreas Mogensen udfører under Huginn missionen. Dem kan du læse mere om her.
Forsøg 1, som Andreas Mogensen skal udføre i samarbejde med DTU Space
3D-print af reservedele i rummet
Der er langt til et værksted, hvis man pludselig mangler en reservedel på Den Internationale Rumstation. Her skal Andreas Mogensen teste en ny type 3D-printer, som måske i fremtiden kan bruges til at printe reservedele i rummet.
Ideen er at teste, hvad der sker, når man printer i 3D i rummet under vægtløshed. Normalt fordeler et materiale sig under påvirkning af tyngdekraften, når det fremstilles her på Jorden ved eksempelvis støbning eller 3D-printning. Men i rummet er der ’vægtløshed’ og dermed meget lidt tyngdekraft til at trække i materialet.
Nu vil DTU Space-forskere med professor og ekspert i rumteknologi John Leif Jørgensen i spidsen undersøge, hvor gode produkter man kan fremstille med en 3D-metalprinter i rummet.
Men printeren skal ikke kun bruges til at producere reservedele i rummet. Forsøget med printeren skal også give vigtig ny viden, som kan føre til at vi her på Jorden kan fremstille stærkere produkter med mindre forbrug af materialer.
Printer med tråde i rustsfrit stål
Printeren er udviklet specifikt til formålet af rumafdelingen hos den europæiske flyproducent Airbus. I printeren sidder en dyse, som kan sprøjte en tråd af rustfrit stål ud. En laserstråle smelter tråden, mens printeren kører efter et programmeret mønster og opbygger det objekt, eller den del, printeren er indstillet til.
I projektet vil astronauterne på ISS printe nogle eksemplarer af en nøje designet figur, der er måler cirka 5 gange 5 centimeter. Forskere på DTU vil lave tilsvarende print på Jorden, så de to produkter kan sammenlignes. Når Huginn-besætningen vender retur, vil forskerne foretage en række målinger på de to printede modeller for at undersøge forskellene mellem dem.
Vejen til mindre materialeforbrug
En viden om forskellene på objekter printet på Jorden og i rummet vil hjælpe forskerne med bedre at forstå, hvordan metaller opfører sig under forskellige temperaturmæssige og mekaniske påvirkninger. Denne viden inden for materialefysik kan måske betyde, at vi på sigt kan presse mere ud af de materialer vi bruger til bl.a. fly, cykler og biler. I dag bygger vi for en sikkerheds skyld mange ting ekstra stærke, fordi vi ikke ved nok om, hvordan materialerne opfører sig i forskellige situationer. Men hvis vi kan blive klogere på disse forhold, kan vi måske også få viden om, hvor stærke vi behøver at bygge de forskellige ting. Og det kan være med til at nedbringe det materialeforbrug, som vi arbejder med i dag.
Forsøg 2, som Andreas Mogensen skal udføre i samarbejde med DTU Space
Afslapning i rummet med en virtuel verden
En rummission sætter astronauterne under stort pres. Derfor er der også fokus på at sikre astronauternes fysiske og mentale velvære.
Virtual Reality (VR) er et veldokumenteret redskab her på Jorden til at stimulere mentalt velvære, men det har aldrig været anvendt i rummet til dette formål. Men det gør DTU Space nu i samarbejde med ESA og Andreas Mogensen.
Et konsortium ledet af DTU Space vil levere et VR-system, der kan bringe Andreas Mogensen til fredfyldte steder, som f.eks. en bakketop ved solnedgang eller et rislende vandløb i en skov. Det kunne også være til en dejlig 3D-optagelse af familien. Formålet er at finde måder at styrke den mentale trivsel for astronauter på lange missioner.
Det er en udfordring at udvikle udstyret, så det virker i rummet. Det er bl.a., fordi udstyret typisk anvender en gyro til at koordinere brugerens bevægelser med det virtuelle univers. Men det er en udfordring under vægtløshed. Men hvis systemet kan komme til at fungere i rummet, vil det åbne for bredere anvendelse af VR i rummet til træning, oplæring og underholdning. Og det er meget relevant, når astronauter i fremtiden skal ud på længerevarende missioner til f.eks. Månen eller ligefrem Mars.
Projektet hedder Virtual Assisance Mental balance (VAMB) og med dette projekt er DTU også med til at gøre opmærksom på, at alle kan være sårbare i pressede situationer og have brug for at arbejde med mental velvære, også astronauter.
Sundhedseksperter fra Aarhus Universitet bidrager til at undersøge effekten af VR-systemet.
Forsøg 3 og 4, som Andreas Mogensen skal udføre i samarbejde med DTU Space
Kæmpelyn filmes med 100.000 billeder i sekundet
På sin første rummission i 2015 videofilmede Andreas Mogensen de voldsomme lyn, der går fra tordenskyer og op i 50 kilometers højde. Men mange processer i lyn foregår så hurtigt, at almindelige kameraer ikke fanger dem. På Huginn missionen, vil DTU Space udstyre Andreas med et langt bedre kamera, som blot vejer 100 gram og kan tage op til 100.000 billeder i sekundet af disse kæmpelyn. Det kan give ny viden og nye perspektiver på fænomenet. Kameraet og det tilhørende udstyr er tilpasset missionen af bl.a. eksperter på DTU Space.
De mange data fra de mange billeder skal give DTU’s forskere mere viden om, hvordan lyn påvirker atmosfærens koncentration af drivhusgasser og derved jordens klima. En sådan viden vil bl.a. gøre forskere i stand til at forbedre vores klimamodeller.
Jordskin kan give ny viden om klima
Andreas Mogensen skal tage billeder af Månen på sin mission. Det er en del af et klimaforskningsprojekt, hvor ideen er at få billeder af det såkaldte jordskin. Det er sollys, som er reflekteret fra Jordens overflade og derefter rammer Månen, som nu reflekterer det igen, så man kan måle det. Styrken af dette jordskin giver os information om, hvordan sollys reflekteres af Jorden. På den måde får vi også viden om den energibalance, der styrer klimaets udvikling på Jorden. Altså hvor meget varme eller energi, der kommer ind i form af sollys, og hvor meget af det, der forsvinder tilbage gennem atmosfæren og bort fra jorden igen.
Disse data er mere præcise end data fra satellitobservationer. Projektet er ledet af DMI og foregår i samarbejde med DTU Space og det tyske Institute of Space Systems (IRS). Det tyske institut skal designe et 'jordskins-instrument' til en satellit, som skal kunne tage billeder af månen over længere tid.
Når man tager billeder af månen fra rummet, forstyrrer Jordens atmosfære ikke, og dermed vil billederne kunne afsløre unik viden om jordskinnet. Derfor er rumstationen et perfekt sted at tage billeder fra.
Læs mere om de 10 forsøg, som Andreas Mogensen skal udføre på Huginn missionen
1: Lys i rummet
Andreas Mogensen skal teste et LED panel, som kan efterligne, hvordan naturligt dagslys varierer. Måske kan den slags lyspaneler hjælpe astronauter med at bevare en sund døgnrytme i fremtiden, når de er på mission i længere tid.
Kontakt: LED panelet er udviklet af SAGA Space Architects, sebastian@saga.dk
2: Kæmpelyn i atmosfæren filmet med 100.000 billeder i sekundet
Forståelse af lyn kan give os indsigt i, hvordan lyn påvirker atmosfærens koncentration af drivhusgasser og dermed jordens klima. Her skal Andreas Mogensen filme lyn med en ny type kamera, som kan optage 100.000 gange i sekundet.
Kontakt: Olivier Chanrion, DTU Space, chanrion@space.dtu.dk
3: Demonstration af Wearable til rummet og ekstreme miljøer
Andreas Mogensen skal teste et medicinsk overvågningsudstyr, som kan sende data til specialister og flyvelæger om kroppens tilstand under både træning og kortere eller længerevarende bemandede rumflyvninger.
Kontakt: Thomas A. E. Andersen, Danish Aerospace Company, ta@danishaerospace.com
4: Andreas Mogensen tager billeder af Månen fra ISS
Andreas Mogensen skal tage billeder af Månen for at fange det såkaldte jordskin. Det er sollys, som er reflekteret fra Jordens overflade og derefter rammer Månen, hvorfra det reflekteres igen. Styrken af dette jordskin kan give viden om den energibalance, der styrer klimaets udvikling på Jorden. Projektet er et samarbejde mellem DMI, DTU Space og IRS i Stuttgart.
Kontakt: Peter Thejll, Danmarks Meteorologiske Institut, pth@dmi.dk
5: Virtual Assistance Mental Balance (VAMB)
Andreas skal teste, om Virtual Reality (VR) kan bruges til at øge den mentale trivsel for astronauter, der opholder sig længe i rummet. For astronauter skal ikke bare overleve fysisk, men de skal også trives mentalt i lange perioder i det ret stressede miljø på en rumstation.
Per Lundahl Thomsen, DTU Space, plt@space.dtu.dk
6: Virtuel Reality til motion i rummet
Andreas Mogensen skal teste hvordan træning i rummet og virtual reality kan bruges til at skabe fordybende oplevelser, hvor man oplever at træne i enten naturskønne, udfordrende eller velkendte omgivelser.
Kontakt: Thomas A. E. Andersen, Danish Aerospace Company. ta@danishaerospace.com
7: Test af filtersystem til vandrensning
I dag kan man rense og genbruge mere end 90 % af det vand, der bliver brugt på Den Internationale Rumstation. Men det er stadig nødvendigt at skifte filtre i vandrensningssystemet. Derfor skal Andreas Mogensen være med til at teste et nyt system til vandrensning, som er fuldt transportabelt og som kan bruges til at genanvende spildevand på missioner til fx Månen og Mars.
Kontakt: Jörg Vogel, Jörg Vogel jvo@aquaporin.dk
Thomas A. E. Andersen, ta@DanishAerospace.com
8: EEG-målinger i øret skal måle astronauters søvn
Påvirkning af søvn er noget af det, astronauter klager mest over. Andreas Mogensen skal være med til at teste en såkaldt Øre-EEG, som kan måle astronauters søvnmønstre på en skånsom og diskret måde. Projektet hedder Sleep in Orbit, vil undersøge forskellene mellem søvnmønstre på Jorden og i rummet for at sikre de bedst mulige leve- og arbejdsforhold for astronauter.
Preben Kidmose, Aarhus Universitet, pki@ece.au.dk
9: Rock-IoT Science
En særlig platform skal give skolebørn i alle aldre mulighed for at designe og udføre forsøg i vægtløs tilstand sammen med Andreas Mogensen på den Internationale Rumstation (ISS). Platformen hedder SpaceTech denMACHs Rock-IoT, og den er integreret med SPIKE Prime STEM-læringsværktøjet fra LEGO Education.
Sheila M.S. Christiansen, denMACH, sheila@denmach.space
10: 3D metalprint i vægtløshed
Andreas Mogensen skal sammen med DTU-forskere teste en ny type 3D metalprinter på Den International Rumstation. Metalprinteren skal give os ny viden om, hvordan metalprintede dele udvider sig i vægtløshed. Den nye viden skal hjælpe rumingeniører og forskere til at udvikle bedre 3D print både i rummet og på Jorden. Det kan på sigt føre til mere bæredygtige produktioner af både reservedele i rummet og biler, cykler og fly på Jorden.
Kontakt: John Leif Jørgensen, DTU Space, jlj@dtu.space.dk
Her fortæller den danske astronaut, Andreas Mogensen om sin egen passion for rummet og om de mange steder, vi kan bruge indsigt i rummet og universet.
Sådan startede min egen interesse for rummet.
Derfor er det vigtigt at udforske rummet.
Hvad kan vi bruge vores viden om rummet til?
Mennesker på Månen igen?
Hvad kræver det at blive astronaut?
Hvordan er det at være astronaut?
Sådan gør rummet os klogere på Jorden.
Hvordan får vi viden om Jordens klima ude fra rummet?
Kunne du blive astronaut?
Hvis du drømmer om at blive astronaut, skal du være indstillet på at arbejde hårdt. Du skal tage en uddannelse som ingeniør, læge, forsker eller pilot. Det er den baggrund, de fleste astronauter har. Du skal også være sund og rask og i god form. Du skal være udadvendt og have let ved at arbejde sammen med andre. Og så skal du kunne holde hovedet koldt og ikke gå i panik i pressede situationer. Herefter kan du søge om at komme med i astronaut-korpset.
Først nu begynder de rigtige strabadser. Undervejs tester både læger, tandlæger, øjenlæger, psykologer og forskere, om du er gjort af det rette astronaut-stof. De vil blandt andet sikre sig, at din krop er stærk nok til at klare de skrappe påvirkninger under en rumflyvning, og at du kan fungere i en gruppe.
Man bliver udsat for en række fysiske prøver, der får selv den vildeste rutsjebane-tur til at ligne det rene barnemad. Prøverne foregår nemlig i trykkamre, roterende stole, centrifuger og flyvemaskiner. Du bliver også testet for, om du kan udføre flere opgaver samtidigt. Det kalder man simultankapacitet, og det går ud på at kunne overvåge og reagere på flere sansepåvirkninger på én gang. Simultankapacitet er nemlig én af de egenskaber, man har allermest brug for som astronaut.
PARABOLFLYVNING. Astronauter bliver blandt andet testet under parabolflyvning, hvor man oplever vægtløshed. Her ses nogle af ESAs astronauter under træning i en parabolflyvning. (Foto: ESA / Anneke Le Floc'h).
Prøv Astronauttesten
Her kan du øve dig på de forskellige del-test i Astronauttesten
Andreas Mogensens første mission var Iriss i 2015
Første dansker i rummet
Da den danske astronaut Andreas Mogensen blev sendt ud på sin rejse til Den Internationale Rumstation den 2. September 2015, blev han den første dansker i rummet nogensinde. Her opholdt han sig otte døgn i kredsløb omkring Jorden i en højde på omkring 400 km.
At rejse ud i rummet er både en meget krævende udfordring men også en fantastisk oplevelse. Derfor er jobbet som astronaut heller ikke muligt for alle. Og hvis du slipper igennem den hårde udvælgelsesproces, har du stadig mange timers forberedelse og træning foran dig, før du kan gøre dig håb om at komme i rummet.
Videoen fortæller om Andreas Mogensens rejse til og ophold på Den internationale Rumstation ISS i 2015. (Video: ESA/ScienceGuides/Søren Storm – Foto: NASA).
På Den Internationale Rumstation ISS
På sin mission til Den Internationale Rumstation i 2015 udførte Andreas Mogensen en række opgaver. Han skulle blandt andet:
- afprøve en ny form for vandrensning i rummet ved hjælp af en særlig membranteknologi.
- optage film og tage fotos af kæmpelyn, der opstår over skyerne i tordenvejr. Denne viden skulle bruges i det danske ASIM-projekt.
- teste en fitness-maskine for at få større viden om muskeltab i rummet.
- afprøve en ny, tætsiddende dragt, der kan holde ryggen presset sammen, når astronauter er vægtløse og derfor bliver længere. Det kan afhjælpe rygsmerter, som mange astronauter får, når de er i rummet.
- teste nogle særlige briller med et videokamera, så eksperter på Jorden kan se med, når astronauten arbejder på rumstationen.
- bære en særlig handske med sensorer, der kan bruges til at fjernstyre robotter på Jorden eller et andet sted.
Det er ret specielt at bo på Den Internationale Rumstation, som bevæger sig med en fart på 27.600 km i timen. Det giver næsten 15,5 kredsløb om Jorden på 24 timer. Og det betyder, at astronauterne oplever hele 15 solopgange i døgnet. Men selv om Solen hele tiden går op og ned, så organiserer astronauterne deres tid i rummet efter samme døgnrytme på 24 timer som på Jorden. Denne døgnrytme er det nemlig ikke sådan lige at lave om på. (Video: ESA).
Andreas Mogensens træning
Meget af Andreas Mogensens træning til hans første mission Iriss i 2015 foregik i Rusland. Her skulle han lære at styre det Soyuz-fartøj, som skulle føre ham op til Den Internationale Rumstation. Derfor måtte Andreas Mogensen blandt andet lære at tale russisk.
Andreas Mogensen skulle også leve seks dage i en underjordisk grotte på Sardinien. Her lærte han at færdes i et både kulsort, isoleret og farligt miljø. Han skulle også teste sit udstyr i et undervandslaboratorium 20 meter under havets overflade. Her havde han en særlig dragt på, så han fik følelsen af at være vægtløs. Han lærte også at klare sig både til vands, på landjorden og i kolde miljøer, hvis nu rumfartøjet skulle lande langt væk fra det planlagte sted, når han kom tilbage til Jorden igen. (Video: ESA).
Voldsomme g-kræfter
Da Andreas Mogensen landede på Jorden igen, blev han udsat for voldsomme g-kræfter. G-kræfter står for gravitations-kræfter eller tyngdekræfter. Her på Jorden er vi alle udsat for 1 g. I Tivoli i København kan du prøve g-kræfter på op til 5 g i forlystelsen Vertigo. Det vil sige 5 gange den almindelige tyngdekraft. Under sin træning blev Andreas Mogensen udsat for 8 g – altså 8 gange tyngdekraften. Det føles som om man vejer 8 gange sin almindelige vægt. Det er svært at trække vejret og de store g-kræfter kan få blodet til at løbe væk fra hjernen og ned i benene, så man besvimer. (Video: ESA).
Deltog i DTU Space's ASIM projekt
ASIM projektet er det hidtil største danske rumprojekt, og det ledes af DTU Space. ASIM stor for Atmosphere Space Interactions Monitor.
Inden ASIM-missionen blev sendt i rummet i 2018, tog den danske astronaut Andreas Mogensen billeder af kæmpelyn fra ISS under sin rumrejse i 2015. Dette projekt kaldtes THOR, og viden herfra er brugt i ASIM-projektet.
Formålet er at undersøge, hvad der sker i atmosfæren oven over et tordenvejr. Her opstår der nemlig nogle særlige fænomener, som forskerne først opdagede i 1989. Det er lynfænomener, som blandt andet kaldes Røde Feer, Blå Stråler og Giganter.
ASIM er placeret på Den Internationale Rumstation, og ASIM indeholder en stor røntgendetektor samt to kameraer og tre fotometre, der skal måle synligt lys i forskellige bølgelængder.
