Afstand til Solen​

Cirka 2.872,5 mio. km

Afstand til Jorden

Mellem 2.581,9 og 3.157,3 millioner km

Temperatur 

Gennemsnitlig temperatur ved skytoppe: -220 °C

Antal måner

27

Uranus ruller rundt om Solen 

Syv af de otte planeter i Solsystemet bevæger sig nogenlunde på samme måde. Men Uranus gør det på sin egen måde.

Uranus adskiller sig fra de andre planeter ved, at den så at sige ’ruller’ rundt om Solen. Jorden og de andre planeter roterer om en akse, der er mere eller mindre lodret. Jordens akse hælder for eksempel omkring 23 grader. Men Uranus' akse hælder hele 98 grader. Det betyder at den nærmest ligger ned og "ruller" rundt om Solen. Hvis det var Jorden, der roterede på den måde, så ville der være tropisk varmt ved nord- og sydpolen og polarkoldt ved ækvator. Det får du en forklaring på i videoen. (Video: NASA/JPL). 

Is-gigant og ingen voldsomme storme

Uranus er – ligesom Neptun - en såkaldt is-gigant. Det vil sige, den har ingen fast overflade. Den adskiller sig fra gasgiganterne Jupiter og Saturn ved at indeholde flere tunge grundstoffer og en stor del is. Som den eneste af de fire store planeter producerer Uranus ikke energi i sit indre. Den energi, der strømmer ud fra planeten, svarer fuldstændig til den energi, planeten modtager fra Solen. Det er også derfor, der ikke er nogen voldsomme storme på Uranus.

URANUS. Dette foto af Uranus er taget af rumfartøjet Voyager 2 den 14. januar i 1986, da det var på vej videre til Neptun. Planeten har ikke haft besøg af rumfartøjer siden. (Foto: NASA/JPL).

URANUS. Billedet er taget af Rumteleskopet Hubble I 2003. Forskere opdager stadig nye ting i de data, som rumfartøjet Voyager 2 indsamlede I 1986. Her kan man blandt andet se, at der kan være to små måner, som man ikke tidligere har set. De kredser tæt på to af Uranus’ ringe. (Billede: NASA/Erich Karkoschka (Univ. Arizona)).

Uranus' måner

Uranus har mere end 25 måner. De fem største måner er Miranda, Ariel, Umbriel, Titania og Oberon regnet fra planeten og udad. Uranus har også mange små måner, som kredser sammen med planetens ringe.

I vinteren 1986 fløj rumfartøjet Voyager 2 forbi Uranus. Her opdagede det 10 nye måner og tog de første detaljerede billeder af den store gasplanet. Det er dyrt at sende rumfartøjer så langt væk, og der er ingen konkrete planer om at sende et nyt rumfartøj til Uranus. Udforskningen af planeten foregår kun med teleskoper på Jorden eller rumteleskoper i kredsløb om vores planet.

Alle Uranus' måner er dækket af is på overfladen. Men de har en større massefylde end Saturns måner, og derfor må de indeholde noget materiale af sten.

Uranus har tynde, mørke ringe 

Uranus er omgivet af 13 ringe, der er helt anderledes end Saturns. Disse ringe er meget tynde og svære at få øje på selv i de bedste kikkerter. Det er fordi, de reflekterer meget lidt sollys. De tydeligste af ringene blev opdaget i 1977.

Uranus har kun haft besøg af et enkelt rumfartøj. Det var rumfartøjet Voyager 2, der fløj forbi i 1986. Voyager 2 opdagede ti nye måner omkring gasplaneten.

URANUS’ RINGE. Illustrationen viser position af af Uranus’s ringe fra 1965 til 2028. (Illustration: NASA, ESA, and and M. Showalter (SETI Institute)).

Måner med masser af nedslagskratere

Månen Miranda har en meget kompliceret og sammensat overflade med en masse nedslagskratere. Det kræver flere undersøgelser at finde en forklaring på den mærkelige overflade. De andre måner har hver især en mere ensartet overflade, selvom der er store variationer i farven fra måne til måne. Den mørkeste måne Umbriel er oversået med kratere og har desuden en besynderlig næsten 200 km bred hvid ring. Denne ring er muligvis dannet for nylig i forbindelse med et nedslag. På flere af månerne er der komplicerede dalsystemer, hvor dalene løber på kryds og tværs.

URANUS’ MÅNE MIRANDA. Billedet af Miranda er taget af rumfartøjet Voyager 2. (Foto: NASA/JPL/USGS).

Uranus magnetfelt

Uranus’ magnetfelt er atypisk i forhold til andre planeters magnetfelter. Det minder om Neptuns magnetfelt. Centret for magnetfeltet ligger ikke i magnetens centrum, og det hælder meget i forhold til rotationsaksen. Det er stadig noget, der undrer forskerne meget.

 

Billedet viser magnetosfæren omkring Uranus. Rotationsaksen er vinkelret på Uranus-Solen-linjen, og dage og nætter er lige lange. (Illustration: NASA's Scientific Visualization Studio/JPL/NAIF).