Hvordan kan vi lede efter liv i rummet?

Hør professor i exoplaneter, Lars A. Buchhave, forklare, hvordan vi kan lede efter liv i rummet. 

LIV I LAVAFOREKOMSTER. NASA arbejder blandt andet med at udvikle teknikker til at lede efter liv i lavaforekomster. (Foto: NASA)

Astrobiologien leder efter liv i universet

Astrobiologi er en forholdsvis ny videnskabelig retning, der handler om at søge efter liv i universet. Der indgår mange faglige spørgsmål i astrobiologien: Hvordan liv er opstået på Jorden? Hvilke miljøer og klimaer skal der til, for at der kan opstå liv, som vi kender det fra Jorden? Kan der udvikles andre intelligente livsformer i universet – og hvordan vil de se ud og fungere? Noget af det svære i jagten på liv andre steder i universet, er, at man leder efter noget, som man ikke ved, hvordan ser ud.

Liv kan opstå under ekstreme forhold

På Jorden findes der liv de mest fjendtlige steder: dybt under havet ved undersøiske vulkaner, under isen på Antarktis og dybt nede i underjordiske huler, hvor Solens lys og varme aldrig kommer. Livet ser ud til at kunne trives under ekstreme vilkår, som minder om det, vi ser på andre kloder i Solsystemet. Så spørgsmålet er: Er der også opstået liv dér? Det ved vi ikke – men vi undersøger det.

Hvad bestemmer livets udformning?

Flere ting har gjort, at livet har udviklet sig, som det har på Jorden. Solens størrelse, alder og afstand til Jorden har leveret grundlaget. Grundstoffer skabt af tidlige stjerner har været med til at bestemme livets byggesten. Disse ting kan være anderledes på planeter omkring andre stjerner. Det vil påvirke, hvordan eventuelt liv ser ud der. Jorden er den eneste planet, hvor vi ved, der er liv, som vi kender det. Billedet viser forestillingen om en ”Super-Venus” og en ”Super-Jord” som to typer af planeter. De ligner hver især Venus og Jorden, men de er større i masse. Super-Venus har en tør og giftig ørken, mens Super-Jorden har oceaner, fordi den ligger, i det man kalder en stjernes beboelige zone. Her kan der blandt andet findes flydende vand. (Illustration: NASA/JPL-Caltech/Ames).

ROSALIND FRANKLIN ROVEREN. Som en del af ExoMars programmet, planlægger ESA og den russiske rumfartsorganisation at sende en rover til Mars i 2022. Roveren hedder Rosalind Franklin. Den skal søge efter nuværende eller forhistorisk liv på Mars. (Illustration: ESA/ATG medialab).

Liv på Mars?

På Mars har man fundet tegn på miljøer, der har haft de rette betingelser for, at der kan opstå liv, som vi kender det på Jorden. En vigtig forudsætning for liv er flydende vand. I dag er der ikke flydende vand på Mars’ overflade. Flydende vand kræver nemlig en tættere atmosfære og et højere tryk, end der er på Mars. Men vi ved, at der er is flere steder på overfladen af Mars. Og måske er der meget mere is og flydende vand i undergrunden. Det ville være et godt sted for levende organismer, i hvert fald, hvis de ligner dem, vi kender fra Jorden.

 

Liv på Jupiters måner?

Jupiters måne Europa skjuler et hav under sin overflade af is. Her søger forskerne efter liv. Måske er der varme kilder på bunden af havet, som man mener er omkring 100 km dybt. Den slags kilder kunne levere nærings-stoffer til organismer. Gennem sprækker i isen, kan vandet komme op på overfladen. Derfor kan man undersøge oceanet uden at bore gennem isen. Det er et af målene med den fremtidige rummission, Europa Clipper’s Mission, som efter planen skal sendes op mellem 2023 og 2025. 

JUPITERS MÅNE EUROPA. (Illustration: NASA/JPL-Caltech/DLR).

TRAPPIST-1. Stjernen Trappist-1 har et planetsystem med syv stenplaneter, som alle kan have vand på deres overflader. Det kræver, at de har en tilpas tæt atmosfære, der skaber det lufttryk, der er nødvendigt for, at kan kan være flydende. Derfor er de et spændende sted at lede efter liv uden for Solsystemet. (Illustration: NASA/JPL-Caltech).

Liv på exoplaneter?

Før 1995 kendte vi ikke andre planeter, end dem vi har i Solsystemet. I dag har vi fundet flere tusinde af de såkaldte exoplaneter.

Exoplaneter er planeter, der kredser om andre stjerner end Solen. Når man leder efter liv, er man særligt interesseret i exoplaneter, der kredser i det, der kaldes den beboelige zone. Det er en zone, hvor der hverken er for koldt eller varmt. Det skal også være muligt, at en planet kan have en atmosfære, som tillader, at der findes flydende vand. Det store spørgsmål er, om der kan findes liv på nogle af disse exoplaneter?

I dag kender vi flere tusinde exoplaneter - heraf også mange, der befinder sig i beboelige zoner i forhold til deres stjerner. Og tallet bliver ved med at stige.