Asteroider i asteroidebæltet
Asteroider er større end kometer men mindre end planeter. Asteroider er så små, at de ikke har en atmosfære. Der er millioner af asteroider i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter. Alligevel ville deres rumfang være mindre end Månens, hvis man samlede dem i én klump. Den største asteroide hedder Ceres, og det var også den første asteroide, der blev opdaget. Ceres er i øvrigt også defineret som en dværgplanet. Blandt dværgplaneterne er Ceres en af de mindste.
Asteroider og kometer
Asteroider er rester af byggeaffald, fra dengang Solsystemet blev dannet. Dette materiale kom ikke til at indgå i Solsystemets planeter, men blev ved med at kredse om Solen, i det vi kalder Asteroidebæltet, der ligger mellem Mars og Jupiter. Det var Jupiters tyngdekraft, som forhindrede asteroiderne i at komme til at indgå i planeterne. Asteroider er forarbejdet mere end kometer. Kometer er mere oprindelige end asteroider. De er dybfrosne rester af den sky, som Solsystemet blev dannet af.
ASTEROIDEBÆLTET. Asteroider er himmellegemer, der er større end kometer men mindre end planeter. De kredser i Asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter. (Illustration: NASA).
Nærjords-asteroider
Nærjords-asteroider er asteroider, der kredser inden for asteroidebæltet i en bane, der bevæger sig relativt tæt forbi Jorden. Deres baner krydser Jordens bane. Der opstår meget sjældent sammenstød, men det sker. Og selv en lille asteroide kan give store skader på Jorden. Man mener blandt andet at dinosaurerne uddøde for 65 mio. år siden, fordi Jorden blev ramt af en asteroide. Derfor har den amerikanske rumfartsorganisation, NASA, et særligt program, der skal overvåge banerne for de objekter, der kommer i nærheden af Jorden. Det hedder Near Earth Object Observations program (NEOO).
1. Mørke kloder med vand og kulstof (C-typen)
De fleste af de asteroider, vi kender ind til nu, stammer fra Solsystemets barndom. De udgør omkring 75% af alle asteroiderne. De rummer både vand i form af is og kulstofforbindelser. Her kan man finde ler og silikater. Silikater er typisk forbindelser mellem silicium, oxygen og et eller flere metaller.
2. Store tørlagte sten (S-typen)
Nogle asteroider er dannet meget tæt på Solen, og derfor er vandet fordampet. De består af silikater. I asteroiderne består silikaterne især af magnesium eller jern, som er kemisk bundet til silicium og ilt. Disse asteroider udgør omkring 17% af alle asteroider.
3. Jernklumper (M-typen)
Der findes metalliske asteroider, som rent kemisk ligner Jordens kerne. Måske er de kerner fra unge planeter, der er blevet smadret i kollisioner med andre himmellegemer. Disse asteroider udgør omkring 8% af alle asteroider.
Asteroider kan være guldgruber af materialer
Nogle forskere har en idé om, at man kan sende robotter til asteroider, hvor de kan samle værdifulde materialer og stoffer. Det kan være materialer, der er sjældne på Jorden eller materialer, som vi er tæt på at have brugt op her på Jorden. Især de to asteroide-typer S-typen og M-typen kan indeholde enorme mængder af mineraler som blandt andet guld, platin, kobolt, zink, tin, bly, indium, sølv kobber, jern og andre mineraler. Et af problemerne er, at det er meget dyrt at opsamle materialerne og få dem fragtet til Jorden. Derfor kan det være en bedre idé at udnytte materialerne på stedet, hvor man måske kunne bruge materialerne til at 3D printe delene til en rumstation fremfor at fragte byggematerialer ud i rummet.
Psyche missionen
Psyche missionen skal opsendes i 2022 med det mål at undersøge asteroiden af samme navn, Psyche. Psyche er en metallisk asteroide og missionen handler om at undersøge en helt ny type himmellegeme, som ikke er dannet af sten og is men af metal. Det vil måske også kunne give viden om hvordan, der er dannet jernkerner i himmellegemer som planeter.
Hera
Hera er en ESA-mission, som hænger tæt sammen med NASAs DART mission. Først skal NASAs DART mission bombardere asteroiden Didymos’ måne Didymoon for at ændre dens bane. Herefter skal Hera undersøge, hvad der sker, hvis det rent faktisk lykkes at ændre banen for asteroiden. Hera skal sendes op i 2024 og vil være fremme ved Didymos i 2016.
Det danske firma GomSpace har udviklet en nanosatellit til Hera. Den hedder Juventas, og den skal sammen med Hera udføre videnskabelige undersøgelser af den binære asteroide Didymos.
DART
I 2022 har NASA planer om at bombardere asteroide-systemet 65803 Didymos med et halvt ton metal. Systemet 65803 er et system der består af hovedasteroiden Didymos (780 m) og en måne Didymorphos (160 m). Man vil simpelthen prøve at ændre kursen på den lille Didymoon ved at give den et ordentligt skub. Projektet hedder 'Double Asteroid Redirection Test' (DART). Hvis det lykkes, kan metoden måske bruges til at ændre kurs på andre asteroider, der engang i fremtiden kan ramme Jorden.
Hayabusa-2
Hayabusa 2 blev opsendt af den japanske rumfartsorganisation, JAXA, i december 2014. Hayabusa 2 havde som mål at nå asteroiden Ruygu der er en såkaldt ”jordnær asteroide”, som har en bane, der kan komme tæt på jorden. I 2018 gik Hayabusa i kredsløb om Ruygu og den 22. februar 2019 lykkedes det at komme så tæt på Ryugu, at man kunne skyde et projektil ind i asterioden og samle støv op fra dens overflade.
Asteroiden Ryugu har form som en snurretop, og derfor roterer den meget hurtigt. Det gjorde mødet med asteroiden ekstra svær. Selve Ryugu er desuden kun 900 m bred. Så det krævede en stor præcision at ramme noget, der er så småt og så langt væk.
Ryugu stammer fra Solsystemets barndom, og det gør den interessant. Man håber nemlig, at prøver fra asteroiden kan give oplysninger om, hvordan Solsystemet er dannet og måske også, hvordan livet er opstået på Jorden.
Hayabusa-1
Hayabusa var et japansk rumfartøj, der blev opsendt 9. Maj 2003. Det skulle hente en prøve hjem fra asteroiden 25143 Itokawa. Rumfartøjet var på en vanskelig mission. Først blev det forsinket, fordi et stort udbrud af solvind forstyrrede de solpaneler, der leverede energi til fartøjet. Og Hayabusa blev også ramt af fejl i sine batterier, men alligevel lykkedes det for rumfartøjet at få en lille prøve af materiale fra asteroiden med hjem til Jorden i 2010. Partiklerne var ganske små, kun en tiendedel af bredden af et menneskehår (10 mikrometer i størrelse). Prøverne viste, at asteroiden har mineraler som olivin og pyroxen, som også er almindelige her på Jorden. De viste også, at der er materiale på asteroiden, som også kan findes på meteoritter.
OSIRIS-Rex
Bennu, hvor den samlede prøver at sten og støv. Man mener, at Bennu og Jorden engang kolliderede. Og Bennu kan dengang have forsynet Jorden med organisk materiale og vand, som blev starten på livet på Jorden.
Planen er, at OSIRIS-Rex skal vende tilbage til Jorden i 2023 med prøverne fra Bennu. Håbet er, at prøverne kan gøre os klogere på livets opståen her på Jorden.
I dag betragter vi Bennu som en potentielt farlig asteroide, fordi den engang i 2100-tallet kan risikere at ramme Jorden.
Dawn
I 2007 opsendte NASA rumfartøjet Dawn. Missionen var at undersøge Ceres og Vesta. Dawn nåede frem til Vesta i sommeren 2011. Rumfartøjet var det første, der gik i kredsløb om en asteroide mellem Mars og Jupiter. Dawn gik i kredsløb om Vesta i sommeren 2011, hvorefter det fortsatte mod Ceres og gik i kredsløb her i 2015. I 2018 sluttede missionen.
Hovedformålet med Dawn var at undersøge resterne af Solsystemets dannelse. Asteroider er nemlig nogle af de eneste objekter, som stadig ligner sig selv efter de omkring 4,6 milliarder år, der er gået, siden Solsystemet blev dannet. Dawn har blandt andet bestyrket den hypotese, at der kan have været vand på dværgplaneter – og at der måske stadig er vand på nogle af dem. Dawn har også fundet ud af at Vesta har et mere varieret miljø end man troede, og på Ceres har Dawn opdaget organiske stoffer.
NEAR-Shoemaker
Det amerikanske rumfartøj NEAR Shoemaker, var det første, der blev sendt op med det formål at undersøge asteroider. Det blev sendt op af NASA i 1996. Det fotograferede asteroiden 253 Mathilde i 1997, og i 2001 gik den i kredsløb om 433 Eros, som den senere landede på i 2001. NEAR-Shoemaker er det første rumfartøj, der er landet på en asteroide. Faktisk var NEAR-Shoemaker ikke designet til at lande på en asteroide. Det var et eksperiment, som man først besluttede sig for da NEAR-Shoemaker var sendt af sted. Og eksperimentet gik godt.
