Venus lyser klart på himlen

Næst efter Solen og Månen er Venus det himmellegeme, der lyser mest op på nattehimlen. Venus udsender ikke selv lys, men den reflekterer Solens lys meget effektivt, blandt andet fordi den har en tyk atmosfære.   

Er der alligevel liv på Venus? Måske!

I 2020 fandt forskere gassen fosfin i Venus' atmosfære. Her på Jorden dannes fosfin enten industrielt eller af bakterier, der lever i iltfrie miljøer som sumpe. Forskerne har forsøgt at finde en ikke-biologisk forklaring på forekomsten af fosfin i Venus' atmosfære, men uden held. Umiddelbart er der derfor to muligheder: enten dannes fosfin-gassen af ukendte kemiske processer - eller også lever der bakterier i Venus' atmosfære højt over planetens brandvarme overflade.

Øger interessen for missioner til Venus

Fosfin-gassen er blevet fundet ved at studere Venus med James Clerk Maxwell Telescope (JCMT) på Hawaii og Atacama Large Millimetre/submillimetre Array (ALMA) i Chile. Både JCMT og ALMA registrerer millimeter/submillimeter-stråling, der er en mellemting mellem radiobølger og infrarødt lys. Fosfin-gassen viser sig som et dyk i målingerne, fordi fosfin-molekylerne absorberer stråling med en helt bestemt bølgelængde

Hvad så nu?

Forskerne vil arbejde videre på at finde mulige ikke-biologiske processer, der kan være kilde til den observerede fosfin. Samtidig vil det øge interessen for at sende rummissioner til Venus, der kan sende fly eller balloner ind i Venus' atmosfære for at undersøge den direkte og lede efter tegn på liv.

Svært at undersøge Venus' fortid

Det er meget svært at undersøge Venus’ fortid, selv med det mest avancerede udstyr. Man kan ikke bruge de samme metoder, som når vi vil lære noget om Jordens fjerne fortid. Her graver vi i jorden og undersøger gamle sten. På den måde finder vi for eksempel knogler fra dinosaurer eller forstenede dyr fra urhavet. Men det er umuligt at grave i Venus undergrund. Intet af det udstyr, vi har til rådighed i dag, kan klare de enorme temperaturer på omkring 460 ºC.

På Venus er der desuden ikke mange oldtidsminder at finde. For ½ milliard år siden gik en masse af planetens vulkaner pludselig i udbrud samtidigt. Flydende lava dækkede hele overfladen og ødelagde stort set alle spor af fortiden. Kun på de højeste bjerge er der stadig håb om at finde sten, der var i sikkerhed for de ødelæggende lavastrømme. Hvis vi kan finde sådan nogle sten, kan de måske give os svar på, om der engang var liv og oceaner på Venus.

Kun få billeder af Venus

De få fartøjer, der er landet på Venus holdt kun til det aggressive klima i op til et par timer, før de brød sammen. Så vi har kun enkelte fotos fra overfladen. Vi kan heller ikke tage billeder af Venus-landskabet med teleskoper på Jorden eller rumfartøjer i kredsløb om planeten, fordi planeten altid er indhyllet i skyer. For at undersøge, hvordan Venus' overflade ser ud, har rumfartøjer brugt radar.

Venus Express

Venus Express blev opsendt af den europæiske rumfartsorganisation, ESA. Venus Express blev opsendt i 2005, og det gik i kredsløb om planeten i april 2006. Venus Express studerede planetens atmosfære, overfladens egenskaber og vekselvirkningen mellem Venus’ miljø og solvinden. Man mistede kontakten med Venus Express i 2014.

Magellan 

Magellan blev opsendt af NASA d. 4. maj 1989 og gik i kredsløb om Venus d. 10. august 1990. Magellan har optaget meget nøjagtige radarmålinger af Venus overflade. De foregår ved, at man fra rumfartøjet skyder radiobølger ned mod en overflade. Jo mere ru overfladen er, jo bedre reflekterer den radiobølgerne. Ved at måle hvor mange radiobølger, der reflekteres tilbage til rumfartøjet, kan man bestemme, hvor ru eller glat en overflade er. Målingerne har vist, at overfladen på Venus især er dækket af vulkanske materialer.

Venera 13 og 14

Venera 13 og 14 var to identiske rumfartøjer, der blev opsendt i 1981 af Sovjetunionen. Det lykkedes for Venera 13 at lande på Venus’ overflade og sende data i 127 minutter, før det holdt op med at virke på den brandvarme overflade. Venera 13 tog 360 grader billeder, som viste et landskab med orange-brune sten.

Pioneer Venus

Hovedformålet med Pioneer Venus var at undersøge solvinden i nærheden af Venus, at kortlægge planetens overflade via radarmålinger og at undersøge den øvre del af Venus’ atmosfære og ionosfære. Via Pioneer missionen har man blandt andet fundet ud af, at Venus måske har haft et hav. Men Venus er tættere på Solen, end Jorden, og derfor får den også mere energi og sollys. Derfor kan et forhistorisk hav være fordampet, og molekylerne fra dette hav kan være ødelagt af ultraviolet stråling. Samtidig er planetens hydrogen derfor forsvundet ud i rummet. Pioneer Venus blev opsendt d. 20. maj 1978 og gik i kredsløb om Venus d. 4. december 1978.

Venera 3

I 1966 steg den sovjetiske Venera 3 ned mod Venus’ overflade. Det var det første rumfartøj, der fløj ned igennem en anden planets atmosfære og landede på overfladen. Det blev dog en meget hård landing, så rumfartøjet fik aldrig sendt nogen informationer tilbage til Jorden. Siden da blev Venus udsat for et sandt bombardement af sovjetiske rumfartøjer, og det lykkedes at få taget billeder fra planetens stegende hede overflade.

Mariner 2

Mariner 2 var det første rumfartøj, der nåede en anden planet. Det blev opsendt af NASA den 27. august 1962, og det gik i kredsløb om Venus i vinteren 1962.