Rummet er hårdt ved teknologi
Her kan du høre professor i rumfartsteknologi, John Leif Jørgensen, fortælle om, hvorfor det er så svært at udvikle teknologi til rummet.
Højteknologi og grundvidenskab
Hør John Leif Jørgensen fortælle om, hvordan Danmark bidrager til den internationale rumforskning.
Mars 2020 og PIXL udstyret
Hør John Leif Jørgensen fortælle, hvilket udstyr han og DTU Space har været med til at udvikle til NASAa mission Mars 2020.
Sputnik 1 kom først i rummet
Den sovjetiske satellit Sputnik 1 var den første, der kom i kredsløb om Jorden d. 4. oktober i 1957. Den 31. Januar året efter lykkedes det USA at sende Explorer 1 i kredsløb om Jorden. Siden da har vi sendt både ubemandede og bemandede missioner ud i rummet. De bemandede missioner er indtil videre ikke nået længere end til Månen. Men det kan vi lave om på i fremtiden. For der arbejdes seriøst på at undersøge, hvordan vi kan sende mennesker til Mars.
Rumfart kræver avanceret teknologi
Det kræver avanceret teknologi at sende fartøjer ud i rummet – uanset om der er mennesker med eller ej. Alle planeter i Solsystemet har haft besøg af en mission. Det gælder også flere af Solsystemets dværgplaneter, nogle af de store måner og enkelte asteroider og kometer. Men missionerne er meget forskellige. Månen har også haft besøg, og det er indtil videre den længste rumrejse, mennesker har været på.
Rumraketter
Det kræver rumraketter at sende fartøjer som rumskibe, rumsonder og satellitter ud i rummet. Raketten bruges til at løfte rumfartøjerne ud af vores atmosfære og helt ud i rummet. Der er ikke en klar definition af grænsen til rummet. Men normalt taler man om en højde på omkring 100 km over Jordens overflade. Derude giver raketten slip på sin fragt – og derfra rejser rumsonder og satellitter videre på egen hånd. Satellitterne går i kredsløb om Jorden, hvor de ikke længere har brug for raketten. Og rumsonder rejser typisk længere ud i rummet - for eksempel til andre planeter.
Tidligere faldt raketterne bare ned, når de havde udført deres løftearbejde. Men d. 31 marts 2017 lykkedes det for firmaet SpaceX at lande første trin af en Falcon 9 løfteraket efter dens mission. Det betyder, at man nu kan genbruge nogle af de ellers meget dyre raketter. Det er en kæmpe fordel, fordi det er både billigere og bedre for miljøet.
Rumstationer
Mennesker kan ikke opholde sig i rummet uden at være beskyttet. Så når astronauter sendes på arbejde i rummet uden for Jordens atmosfære, skal det enten være i et rumfartøj eller på en rumstation, hvor man blandt andet er beskyttet mod det tomme rum, den kraftige stråling og de meget ekstreme temperaturer. Og hvis man skal på rumvandring uden for rumstationen, skal astronauten have en rumdragt på.
Verdens første rumstation, "Salyut 1", blev opsendt i 1971. I 1998 blev Den Internationale Rumstation opsendt, og den har siden år 2000 kredset rundt om Jorden med menneskers om bord i en højde på mellem 360 til 415 km over Jordens overflade.
Astronauterne på Den Internationale Rumstation afløser med jævne mellemrum hinanden, og de opholder sig typisk et halvt år ad gangen - nogle gange kortere eller længere tid.
Ubemandede fartøjer
Vi udforsker rummet med rumsonder, der både kan være kredsløbssonder eller landingsfartøjer. Nogle kredsløbssonder har også landingsfartøjer med.
Kredsløbssonder går i kredsløb om en planet eller en måne. Herfra kan den blandt andet tage billeder eller undersøge planetens atmosfære.
Landingsfartøjerne tager turen helt ned på overfladen af en planet eller en måne. Når det gælder planeterne, kan man kun lande på stenplaneterne, som har faste overflader. Og dem er der kun tre af her i Solsystemet ud over Jorden. Det er Merkur, Venus og Mars. Der er endnu ikke gennemført bløde landinger på Merkur, mens det er lykkedes nogle få gange at landsætte fartøjer på Venus.
På Mars har der til gengæld været flere landingsfartøjer og rovere. De samler blandt andet prøver fra Mars’ overflade og måler for eksempel sammensætning af atmosfæren samt rystelser fra planetens indre.
Satellitter
Højt over dit hoved kredser der flere tusinde satellitter, som har travlt med at samle og sende data, så vi kan tale i telefon, finde vej med navigation i bilen, se tv, holde øje med vejr & klima og søge informationer via internettet. De rumfartøjer vi sender væk fra Jorden for eksempel for at undersøge andre planeter i Solsystemet, kalder vi for rumsonder.
Danmark sendte sin første satellit op i 1999. Det var Ørsted satellitten, som er opkaldt efter H.C. Ørsted. Ørsted satellitten målte Jordens magnetfelt med stor præcision. I dag er den afløst af den europæiske mission Swarm, som Danmark er videnskabelig leder af.
Der sendes flere og flere satellitter i kredsløb om Jorden. Man kan rent faktisk se mange af dem, hvis man kigger op i nattehimlen et sted, hvor der ikke er for meget forstyrrende lysforurening. De bevæger sig helt anderledes end for eksempel stjerneskud, som farer hen over himlen. Satellitter bevæger sig med helt jævn fart i deres bane.
Teleskoper
Vi kan observere det lys, som udsendes af både stjerner, galakser og supernovaer, som er døde stjerner, der eksploderer. Lyset fortæller blandt andet, hvor der er ekstra varmt, hvor gamle stjernerne er, og hvor der dannes nye stjerner. Lyset fortæller også noget om stjernernes sammensætning. Teleskoperne kigger tilbage i tiden. For det lys, de opfanger, er sendt af sted for millioner eller milliarder af år siden. På den måde kan vi få viden om tiden i det tidlige univers.
Vi kan udforske universet med teleskoper på Jorden, som er placeret højt oppe i bjergene. Men Jordens atmosfære bremser en stor del af lyset fra rummet. Derfor sender man også rumteleskoper uden for atmosfæren for at observere lyset fra stjerner og galakser. Rumteleskoper kan se alle former for lys og lave skarpere billeder, men det er nemmere at bygge store teleskoper nede på Jorden.
Der findes mange forskellige typer af kameraer og måleinstrumenter, der kan sættes på teleskoperne. På den måde kan vi trække mange forskellige informationer ud af teleskoperne.
Missioner hvor Danmark har været med
Danmark har deltaget i missioner til blandt andet Mars, Den Internationale Rumstation ISS, Solen og Jupiter. Danmark er blandt de lande, der har mest udstyr med i rummet.
Danske forskere på DTU Space har blandt andet været med til at udvikle et særligt kamera på roveren Perseverance, der er med på NASAs Mars 2020 mission. Kameraet hedder PIXL, og det er en videreudvikling af DTU Spaces stjernekamera, der består af et digitalkamera, som fotograferer stjernehimmelen, og en computer, der matcher digitalbillederne til et stjernekort lagret i computeren. Udstyret er indbygget i roveren Perseverance.
Fremtidens rumfart
Moderne rumforskning blev for alvor sat i gang, da Sovjetunionen opsendte satellitten Sputnik 1 i 1957. Og udforskningen af rummet udviklede sig videre med USA's bemandede månelanding i 1969. I 2024 er der planer om nye bemandede missioner til Månen under NASAs Artemis program. Og længere ude i fremtiden arbejder man med at forberede bemandede missioner til Mars. Det betyder, at rumfartsindustrien hele tiden udvikler nye avancerede teknologier.
Spinoff
Spinoff
En del af den teknologi, som er udviklet til rummissioner ender med at komme os til gode her Jorden. Tidligere under NASAs Apolloprogram blev der opfundet mange teknologier. Det gælder for eksempel den genopladelige boremaskine, som blev lavet til astronauter, så de kunne tage prøver på Månen uden, at der kom ledninger i vejen. NASA udviklede også quartz-uret for at sikre en mere nøjagtig tidsmåling under rumopsendelser. Og trådløs kommunikation er også oprindeligt udviklet som rumteknologi. Det kalder man for spinoff.
Noget spinoff er direkte afledt af rumteknologier. Andet spinoff opstår, når rummissioner stimulerer videnskabelige miljøer, så der opstår stærkere faglige netværk. Det giver et løft, hvor udvikling af rumteknologi vekselvirker med udvikling af anden teknologi. Det er for eksempel tilfældet med satellitter. De første satellitter blev opsendt for at udforske miljøet i rummet, Jorden og stjernerne. Siden er de blevet uundværlige til blandt andet kommunikation og navigation. Og satellitter er også meget vigtige i forhold til blandt andet at observere Jordens vejr, jordforhold, skovbrande og klimaets udvikling. Rumteknologi har også haft betydning for udvikling af bæredygtig teknologi. Når man udvikler teknologi til rummissioner, skal det nemlig både være langtidsholdbart og kunne holde til opsendelse med raketter og til at fungere i rummet under meget vanskelige forhold.
