LUNAR GATEWAY. Illustrationen viser, hvordan man forestiller sig at fase 1 af en Månestation kan komme til at se ud. Den skal blandt andet indeholde en energiforsyning og et beboelseselement. (Illustration: NASA)

Månen som springbræt til Mars og rummet

Der er planer om at undersøge, om Månen kan fungere som en mellemstation på senere rejser til Mars. Ideen er at bygge en lille rumstation, der skal i kredsløb om Månen. Projektet hedder Lunar Gateway eller bare Gateway, og det gennemføres af NASA i samarbejde med blandt andet ESA, JAXA i Japan, CSA i Canada og ASA i Australien

På Lunar Gateway er det planen, at astronauter skal begynde at teste de systemer, som der er brug for til mere udfordrende missioner længere ud i rummet – blandt andet til Mars. Partikelstrålingen i nærheden af Månen minder meget om den stråling, der er i rummet. På den måde kan Lunar Gateway fungere som en model for, hvordan det er at være længere ude i rummet. Der blev udvalgt 12 astronauter til projektet i 2017. Den yngste var dengang 29 år. Ideen med de unge astronauter er, at de kan være aktive astronauter, til de er omkring 60 år. Altså helt til omkring 2050, hvor vi måske er rykket tættere på missioner til Mars med mennesker.

Flere private rumfirmaer er med

I fremtiden vil vi sandsynligvis se flere private firmaer, der driver deres egne rumprojekter. Der er allerede nogle stykker – blandt andet SpaceX, Boeing og Blue Origin – som bygger raketter og rumskibe. Elon Musk, der ejer SpaceX, har tidligere været meget optimistisk i forhold til at kunne rejse til både Månen og Mars. I 2018 udtalte han, at man sikkert kunne have en fungerende base på Mars i 2028 og en bæredygtig by på Mars omkring 2050. Det har han nu ændret til, at der nok går mellem 40 og 100 år, før vi mennesker lykkes med at skabe en by på Mars. Så projektet med at kolonisere rummet, ligger måske længere ude i fremtiden, end man først troede. Men ikke desto mindre fortsætter planerne og udviklingen mod dette vilde mål.

Fremtidens månebaser kan måske 3D-printes af lokale materialer på selve Månen. (Illustration: ESA/Foster + Partners).
JAMES WEBB TELESKOPET. NASAs James Webb teleskop sendes i 2021 op og det skal blandt andet gøre os klogere på exoplaneter. (Foto: NASA/Desiree Stover).

Exoplaneter

Et andet stort fokus handler om at besvare spørgsmålet: ”Er vi alene?”. For at komme nærmere det spørgsmål må forskeren videreudvikle vores teknologi, så vi kan opfange lys, der reflekteres fra meget fjerne planetsystemer. Det er en stor opgave, for exoplaneterne befinder sig alle i enorme afstande fra Jorden. Ikke desto mindre har både NASA og ESA store projekter, der handler om at udvikle teknologien til at studere de fjerne exoplaneter. Et af teleskoperne hedder James Webb teleskopet, som planlægges opsendt oktober 2021.

Her har DTU Space været med til at udvikle ophænget til et af instrumenterne på teleskopet og Københavns Universitet er involveret i ledelsen af projektet.

 

 

Det helt store problem er afstande

Når man sender rumfartøjer ud i rummet, er afstande en kæmpe udfordring. Rummet er så enormt stort, at selv de fysiske love bliver en begrænsning. Det er ikke nok blot at bygge en kraftig raketmotor, for lysets hastighed bliver hurtigt en begrænsning allerede på de korteste rejser til andre stjerner, såkaldte interstellare rejser.

Det tager lyset, mere end fire år at rejse fra Solens nærmeste nabostjerne, Proxima Centauri, til Jorden. Og med de teknologier vi kan forestille os i dag, kommer vi ikke til at rejse med lysets hastighed. En noget mere realistisk ambition er at nå 10% af lysets hastighed, som er 30.000 km/timen. Men så vil det stadig tage en stor del af et menneskes levealder bare at nå ud til Solens nærmeste nabostjerne. Omvendt ved vi jo ikke hvilke teknologier, der kan udvikles i fremtiden. Vi er begrænsede af vores egen tids forestillingsevne. Hvis man havde fortalt vikingerne, at vi i dag kan rejse ud i rummet, ville de nok have betragtet det som det rene vanvid.

MÅNEN. Månen kan være fuld af råstoffer, som kan bruges i fremtiden. (Foto: NASA).

Kan vi ”høste” ressourcer i rummet?

Der kan være forskellige grunde til at bo andre steder i rummet end på Jorden. Jordens ressourcer er begrænsede, og der er flere stoffer, som vi i fremtiden måske vil mangle. Måske vil vi en dag kunne producere energi via fusionsprocesser - altså sammensmeltning af atomkerner. Det kan blandt andet gøres med en speciel form for helium, der hedder helium-3, som kan udvindes i betydelige mængder på Månen. Og måske kunne man også ”høste” vand og råstoffer som for eksempel jern fra asteroider og kometer. Endnu er disse projekter kun ideer – og spørgsmålet er, om det nogensinde bliver realistisk af udføre i praksis.

Kan vi bo på andre planeter?

Det er ikke rart at tænke på, men der findes katastrofer, som kan udrydde alt liv på vores planet. Det kunne for eksempel ske, hvis Jorden bliver ramt af en stor asteroide. Og med atomvåben er vi i stand til at gøre det selv. Derfor er der også folk, der overvejer, hvordan det kunne blive muligt for os mennesker at bo på andre planeter, og måske ligefrem i andre planetsystemer ude i fremtiden. Eller hvordan man kunne bo i rumbyer, der kredser omkring andre planeter. Men det er stadig noget, der ligger langt ude i fremtiden.

Illustration: NASA Goddard Space Flight Center