Mars’ atmosfære består næsten udelukkende af CO2. Jordens atmosfære består især af nitrogen og oxygen. (Illustration: NASA).
Mars' bane om Solen er større end Jordens. Og den ligger lægger væk fra Solen. Det har stor betydning for klimaet. (Illustration: NASA).
Illustrationen viser forskellen på afstanden til Solen fra Mars og Jorden. (Illustration: NASA).

Mars kan have haft en tættere atmosfære med brusende floder

I dag er der ikke flydende vand på overfladen af Mars. Men der er mange tegn på, at der engang har været masser af flydende vand.

For eksempel er der mange dale og kløfter, der til forveksling ligner udtørrede floder. Så for flere milliarder år siden kan Mars godt have været en varmere planet med brusende floder. Man forestiller sig også, at der engang var et hav på Mars. Men det ville have krævet en tykkere atmosfære end Mars har i dag.

Flydende vand kan slet ikke eksistere på overfladen af Mars med den tynde atmosfære, som planeten har. I en tynd atmosfære er trykket lavt. Og trykket ved Mars’ overflade er mindre end 1 % af trykket ved Jordens overflade. Når trykket er så lavt, så har vand et meget lavt kogepunkt, og derfor kan det kun findes som is eller damp. Så hvis der engang har været floder på Mars, må det have været i en periode, hvor trykket på overfladen var højere. Det vil sige, at atmosfæren må have været tættere.  Spørgsmålet er, hvordan atmosfæren på Mars er forsvundet – hvis den altså har været der?

MARS. Mars set af ESA’s kredsløbsfartøj Mars Express. I den hvide firkant kan du se tegn på, at der engang var floder på Mars. (Billede: ESA/DLR/FU Berlin (G. Neukum) og NASA/JPL/MSSS).

Der er is på Mars’ poler

Både Mars’ nordpol og sydpol er dækket af is-kapper ligesom Jordens poler. På Mars består isen dog af en blanding af vand og kuldioxid (CO2). Frossen kuldioxid kaldes også tør-is. Det bruger man her på Jorden til blandt andet at lave kunstig røg i teatret. Ved almindelig stuetemperatur og tryk går tør-is nemlig direkte over i dampform, og der dannes ”skyer” af fordampet CO2. Det er det samme, der sker med vand på Mars, fordi trykket er så lavt.

IS PÅ MARS. Billedet viser isen på Mars’s nordpol. Det er taget af Nasa’s kredsløbsfartøj Mars Global Surveyor. (Billede: NASA/JPL-Caltech/MSSS).

Rumsonde fotograferer mulige spor efter flydende vand

Meget tyder på, at der under Mars’ overflade ligger et lag permafrost, det vil sige is. Og måske bryder smeltevand derfra engang imellem frem på overfladen i små strømme, der hurtigt forsvinder igen. Man har fundet den slags spor, men man ved dog endnu ikke, om sporene stammer fra flydende vand.

Billedet viser den sydøstlige væg af et krater, som det så ud i august 1999 og i september 2005, da det blev fotograferet af rumfartøjet Mars Global Surveyor. I 1999 var det ikke det samme lyse område som i 2005. Se de spor pilen peger på. Strukturerne ligner dem, som flydende vand kan skabe. Billederne viser også, at sporene kommer ud af væggen. Og der er ikke spor af noget flydende, der løber ind i krateret udefra. Derfor mener man, at det kan være vand fra undergrunden. På andre kratere er der fundet lignende spor, som ser ud til at være dannet inden for de seneste par millioner år.

VAND PÅ MARS. Billedet viser nogle formationer, som kan være tegn på, at der kommer vand på på Mars' overflade fra undergrunden. (Foto: NASA/JPL/Malin Space Science Systems).

Mars har årstider

Mars har årstider ligesom Jorden, fordi den også roterer om en skrå akse. Mars har fx is-kalotter på polerne, som vokser og skrumper i takt med årstiderne. I dag hælder Mars’ akse cirka 23 grader ligesom Jordens. 

På Jorden er årstiderne lige lange på den nordlige og den sydlige halvkugle. Sådan er det ikke på Mars. Det er fordi, Mars’ bane om Solen er en smule elliptisk, og det gør, at planetens afstand til Solen ændrer sig. På Mars’ nordlige halvkugle er foråret for eksempel den længste årstid.

ÅRSTIDER PÅ MARS. Billedet viser, hvordan isen på Mars’ nordpol ændrer sig med årstiderne. (Foto: JPL/NASA/STScI).

Mars er ikke beskyttet af et kraftigt magnetfelt

På Jorden er vi beskyttet af et magnetfelt, som når langt ud i rummet. Det opstår mellem vores kraftige sydpol og nordpol. Dette magnetfelt afbøjer den kosmiske stråling fra rummet og partikelstrålingen fra Solen, som er farlig for mennesker. Men Mars er ikke beskyttet af et kraftigt globalt magnetfelt, der dækker hele planeten. Der er dog fundet tegn på, at Mars engang har haft et magnetfelt, der minder om Jordens. Og på planetens overflade er der nogle lokale rester af dette oprindelige magnetfelt. Det kalder man fossile magnetfelter. Men de er ikke i stand til at beskytte Mars, som vores magnetfelt beskytter os her på Jorden.

FOSSILE MAGNETFELTER. Illustrationen viser nogle af de lokale fossile magnetfelter, som er opdaget af kredsløbsfartøjet Mars Global Surveyor. (Illustration: NASA/JPL/GSFC).
JORDENS MAGNETFELT. Illustrationen viser Jordens magnetfelt, som er globalt og meget kraftigere end på Mars. (Illustration: NASA/Peter Reid, The University of Edinburgh).

Terraforming betyder at gøre jordlignende.

Spørgsmålet er, om det kan lade sig gøre med Mars.

Kan vi få Mars til at ligne Jorden? Det er et af de store spørgsmål i forhold til at kunne drømme om at bebo planeten. For hvis man skal kunne leve på Mars, så skal den jo ligne Jorden. Illustrationen viser nogle af de ideer, man arbejder med for at gøre Mars jord-lignende. Ind til videre ser det ikke ud til at være et realistisk projekt. (Illustration: NASA Goddard Space Flight Center). 

Mars' klima er ikke for mennesker

I dag er Mars’ klima ikke noget, vi mennesker kan overleve i. Hvis man skal opholde sig på Mars, kræver det særlige beboelsesanlæg og dragter, der beskytter mod den kosmiske stråling fra rummet, partikelstrålingen fra Solen, og det lave tryk, der er på planeten. Derfor har forskere længe spekuleret over, om man kan ændre klimaet på Mars, så det kommer til at ligne klimaet på Jorden mere. Man kalder det at ”terraforme” Mars. Det går ud på at ændre planetens tynde atmosfære og iskolde overflade til et miljø, vi mennesker kunne live i.

Kan Mars’ atmosfære gøres tykkere?

En af udfordringerne på Mars er at det atmosfæriske tryk er så lavt. Det er kun 1% af trykket her på Jorden. En atmosfære bliver tættere og får højere tryk, når dens indhold af vanddamp og CO2 stiger. Der findes depoter af is og CO2 depoter på Mars – blandt andet ved polerne. Men via missionen med MAVEN fartøjet har man fundet ud af, at man med disse depoter kun kan øge atmosfærens tryk op til omkring 7% af Jordens tryk. Og det er slet ikke nok til at mennesker kan opholde sig på planeten uden en særlig beskyttende dragt. Så det ser ikke ud til at det er realistisk at terraforme Mars, med de teknologier vi har til rådighed i dag.