Afstand til Solen​

Cirka 778,6 mio. km

Afstand til Jorden

Mellem 588,5 og 968,1 millioner km

Temperatur 

Gennemsnitlig temperatur ved skytoppe: -161°C

Antal måner

79

Gaskugle med en fast kerne

Jupiter en enorm kugle af gas med en fast kerne i midten. Jupiters samlede masse er cirka 2,5 gange alle de andre planeters masse tilsammen. Og Jupiters volumen svarer til rumfanget af omkring 1300 jordkloder. Jupiter roterer også hurtigere end nogen anden planet. På Jupiter varer et døgn kun 9 timer 56 minutter. Det vil sige, at den snurrer meget hurtigt.

Størstedelen af planeten består af de lette gasser brint og helium, men forskerne har også fundet metan, ammoniak og vanddamp i atmosfæren. De farvestrålende striber, man ser på billeder af planeten, er skyer af de forskellige gasarter i atmosfæren.

JUPITERS SKYER. Billedet viser de kulørte bælter af skyer omkring Jupiter. Billedet er taget af rumfartøjet Juno. (Illustration: NASA/JPL-Caltech/Kevin M. Gill).
STORME PÅ JUPITER. Billedet viser Jupiters store røde plet, som er en gigantisk orkan, der har raset i mindst 400 år. Billedet viser også fænomenet polarlys, som vi kalder nordlys eller sydlys her på Jorden afhængigt af, om det opstår på den nordlige eller sydlige halvkugle. Det opstår, når stærkt ladede partikler fra Solens plasma (solvinde) kolliderer med gasserne i en planets atmosfære. Fænomenet er fanget af Rumteleskopet Hubble. (Illustration: NASA, ESA, and J. Nichols).

Storme større end Jorden raser på Jupiter

Der er vinde på Jupiter ligesom på Jorden, og vindene bevæger sig i bælter både fra øst mod vest og omvendt. På grænserne mellem vindbælterne, bliver gassen hvirvlet rundt, og der opstår lokale storme. Den største af disse storme kaldes ”den store røde plet”, og den er 2-3 gange større end Jorden. Astronomer har observeret den gigantiske storm helt tilbage til 1600-tallet. Det er den længst varende storm, vi kender til, i Solsystemet. Det var den tyske amatørastronom, Samuel Heinrich Schwabe, der lavede den første detaljerede tegning af stormen i 1831.

Solsystemets kraftigste magnetfelt

Jupiter har Solsystemets kraftigste magnetfelt. Feltet varierer i styrke og er 16 – 54 gange kraftigere end Jordens, som i øvrigt er det næst kraftigste. I Jupiters centrum er trykket mange tusinde atmosfærer, og temperaturen er over mange tusinde grader. Trykket og temperaturne er så kraftige, at der opstår det, man kalder metallisk brint. Det betyder, at brint opfører sig, som om det var et metal. Det bliver ledende, fordi elektroner kan bevæge sig rundt i metallisk brint. Og det er dette metalliske brint, der gør, at Jupiter kan have et magnetfelt.

 

Juno udforsker Jupiter 

Jupiter er en gasplanet, og derfor kan man ikke lande på dens overflade. Men rumfartøjet Juno kan undersøge, hvilke gasser der findes i planetens atmosfære, dens tyngde- og magnetfelter, dens aurora og de hvirvelstorme, der giver Jupiter sit særlige kulørte mønster.

Data om Jupiters magnetiske felt og tyngdekraftfelter giver viden om planetens kerne. Og data om Jupiters nuværende atmosfære kan fortælle om sammensætningen af den gassky, som Jupiter oprindeligt opstod af. Derfor kan det også give viden om dannelsen af Solsystemet.

Videoen forklarer, hvordan man får strøm til instrumenterne på Juno. (Video: NASA/JPL).

 

DTU Space er med i Juno missionen

DTU Space er samarbejdspartner og har leveret stjernekameraer til NASAs rumfartøj Juno. Stjernekameraet er det instrument, der sørger for, at fartøjet hele tiden ved, hvilken vej den vender i rummet. Og det er vigtigt for at sikre blandt andet præcise målinger af planetens magnetfelt. Kameraerne bliver også brugt til at lave videnskabelige undersøgelser – blandt andet til at studere planetens kraftige polarlys.

Videoen forklarer, hvordan et stjernekamera fungerer. (Video: NASA/JPL).

 

Is og ild på Jupiters fire største måner

Fire af solsystemets seks største måner kredser om Jupiter. På dem finder man vulkaner, gejsere og skjulte have.

Månerne blev allerede opdaget af astronomen, fysikeren og filosoffen Galileo Galilei i 1610. Galilei var den første der så på Jupiter gennem en kikkert, som den dengang var en helt ny opfindelse. Derfor kaldes Jupiters måner også for galileiske måner. 

Jupiters måner Io, Ganymedes og Callisto er større end Jordens måne - Jupitermånen Europa er lidt mindre. Ganymedes er Solsystemets største måne. De fire måner byder på både ild, is og skjulte oceaner. Io er fyldt med vulkaner, og Europa og Ganymedes er dækket af et tykt lag is, hvor der måske gemmer sig oceaner nedenunder.

JUPITERS FIRE STORE MÅNER. Billedet viser Jupiters fire store måner – i virkeligheden er afstandene langt større. På billedet er månerne placeret i den rækkefølge de har til Jupiter. Fra venstre er det Io, Europa, Ganymedes og Callisto regnet fra planeten og udad. Den inderste måne, Io, er den varmeste. På Europa og Ganymedes har man opdaget store oceaner under tykke lag af is. Og den yderste måne, Callisto, er den af Jupiters måner, der har flest nedslagskratere. (Sammensat billede: NASA).
JUPITERS RINGE. I det område, hvor de fire små måner kredser, finder man også Jupiters ringe. Ringene er meget tynde og svære at se, og de blev også først opdaget, da Voyager-fartøjerne fløj forbi Jupiter i 1979. (Illustration: NASA/JPL/Cornell University).

Jupiters små måner og ringe

Omkring Jupiter kredser et utal af små måner. Den store gasplanet har også et ringsystem, der dog er meget mindre og sværere at få øje på end planeten Saturns.

Udover de fire store måner er Jupiter omgivet af en masse meget små måner, hvoraf de fleste kredser langt fra planeten. En del af dem er sikkert oprindeligt asteroider som Jupiters tyngdekraft har indfanget fra asteroidebæltet. Inden for de fire store måners baner kredser desuden fire små måner: Metis, Adrasta, Amalthea og Thebe.

Jupiters ringe består af små partikler, og man regner med, at de dannes og vedligeholdes af materiale fra de små måner. Partiklerne bliver slået løs fra månerne af partikelstråling dels fra Jupiter og Solen og dels fra den kosmiske stråling. På den måde kommer der hele tiden nye partikler til ringene. Og samtidig forlader andre partikler ringene og falder ned på Jupiter. Derfor bliver ringene aldrig ret store og tydelige. Hvis Jupiter skulle have et ringsystem som Saturns, ville det kræve, at en af de mindre måner blev knust.

Det er ikke kun Saturn, der har ringe

Man troede tidligere, at det kun var Saturn, der havde et ringsystem. Men siden har man opdaget, at både Jupiter, Uranus og Neptun også har ringe. Man opdagede ringene fra Jorden ved at observere, hvad der sker, når planeterne passerer forbi en stjerne. Her opstår der nemlig en lille ”formørkelse”, når planeten skygger for stjernens lys. Da Uranus i 1977 passerede forbi en stjerne, opdagede man således 10 ekstra formørkelser – fem før og fem efter selve passagen. Det afslørede fem af Uranus’ ringe. Senere har man opdaget, at Uranus har 13 ringe. På samme måde har man opdaget ringe omkring Jupiter og Neptun. Planeternes ringe er blevet fotograferet af rumfartøjerne Voyager 1 og 2, Pioneer 11 og Rumteleskopet Hubble. Billedet viser Pioneer 11. (Illustration: NASA). 

Io - Vulkanernes hjemland

VULKANUDBRUD PÅ JUPITERS MÅNE IO. Vulkanudbruddet er i gang ved det blå lys på toppen af Io. Billedet er taget af NASA’s rumfartøj New Horozons der
i februar 2007 passerede Jupiter og Io på sin vej til Pluto. Io er det himmellegeme, som vi kender med mest vulkansk aktivitet. Io er lidt større end Jordens måne. (Billede: NASA/JPL/University of Arizona).

Io

Io er den mest vulkansk aktive klode i Solsystemet. På Io er der altid flere vulkanudbrud i gang på samme tid. Ios overflade er dækket af svovl- og iltforbindelser. Forskerne regner med, at hele Ios overflade når at blive dækket af ny lava i løbet af 10.000 år. De største udbrud kaster materiale mere end 300 km op i luften. ​Energien til Ios vulkanske aktivitet kommer fra Jupiter. Ios bane er nemlig ikke helt rund, men derimod lidt elliptisk. Derfor bevæger Io sig ud og ind af Jupiters tyngdefelt. Når tyngdekraften fra Jupiter varierer, bliver Ios indre så at sige masseret. Det varmer månen op og giver liv til de mange vulkaner.

Vulkaner sletter alle spor 

Io er lidt større end vores egen måne og den inderste af Jupiters fire største måner. Der er nogle få bjerge, men næsten ingen nedslagskratere på overfladen. Kraterne er blevet slettet af alt den lava, der strømmer ud fra Ios mange vulkaner.

 

Europa - Kloden med det skjulte hav

ISEN PÅ EUROPA. Det er svært at afgøre tykkelsen på den is, der dækker Europas hav. Forskerne regner med et sted mellem 3 og 25 kilometer. Billedet af Europa er taget af rumfartøjet Galileio. (Illustration: NASA JPL).

Jupiters måne Europa

Jupiters måne, Europa, er dækket af et tykt lag is, og under isen er der et hav af saltvand. Flere forskere mener, at dette hav indeholder mere flydende vand, end der er i alle have på hele Jorden tilsammen. Og måske kan vi i dette hav finde svaret på, om vi er alene i Solsystemet.

Europa bliver varmet op af Jupiter

Europa er den mindste af Jupiters fire største måner, og der er ingen bjerge og kun få nedslagskratere. De få kratere betyder, at isen er forholdsvis blød. Det er den sandsynligvis fordi, den bliver varmet op når den bevæger sig i Jupiters tyngdekraft. Europas indre består af sten.

Måske er der liv under isen

Det er ikke umuligt, at der er varme kilder på bunden af det næsten hundrede kilometer dybe hav. Den slags kilder kunne levere næringsstoffer til organismer. Gennem sprækker i isen, kan vandet komme op og blive udsat for Solens ultraviolette stråler. Vi ved det ikke endnu, men man går snart i gang med at undersøge det. det. Det er missionen Europa Clipper’s Mission, som blandt andet skal kortlægge Europas ocean og undersøge betingelser for liv på Jupiters måne. Det kalder man også astrobiologiske undersøgelser. Planen er, at missionen bliver sendt op på et tidspunkt mellem 2023 og 2025.

EUROPAS HAV. Hvis der kommer materiale op fra Europas hav, vil det blive bombarderet af stråling fra Solen, når det ender på overfladen af månen. Denne stråling kan muligvis ødelægge biologiske eller kemiske tegn på, at der kan være liv i Europas hav. (Illustration: Image Credit: NASA/JPL-Caltech).

Derfor kan der være vand på Jupiters måne Europa

Se videoen og få svar på, hvorfor man mener, at der kan være vand på Jupiters måne Europa. (Video: NASA/JPL).

Ganymedes - Solsystemets største måne

GANYMEDES. Billederne af Ganymedes er sammensat af billeder fra rumfartøjerne Voyager 1 og 2 samt 
rumfartøjet Galileo. (Illustration: USGS Astrogeology Science Center/Wheaton/NASA/JPL-Caltech).

Ganymedes

Ganymedes frosne overflade gemmer sandsynligvis et hav under sig - lige som månen Europa.

Ganymedes er Solsystemets største måne, og den er større end planeten Merkur. Overfladen består af is med mange nedslagskratere. Det tyder på, at overfladen er meget gammel. En gammel overflade har modtaget mange nedslag i sin lange historie. En ung overflade har kun nået at modtage få nedslag i sin korte historie.

Ind i mellem er de gamle mørke områder sønderdelt af nye lyse isformationer. De ligger som bundter af kilometerstore og mange hundrede kilometer lange reb mellem de mørkere områder. De lyse områder må være skabt af geologisk aktivitet, der har brudt den gamle isoverflade op.

 

Callisto - uforandret i fire milliarder år

JUPITERS MÅNE CALLISTO. Billedet af Callisto er taget af rumfartøjet Galileio i maj 2001,
og det er det eneste eksisterende billede, hvor
man kan se hele månen i farver. De hvide områder
er sandsynligvis is, der er blevet blottet ved
meteornedslag (Illustration: NASA).

Callisto

Callisto har tilsyneladende ikke forandret sig meget de seneste fire milliarder år.

Callisto er den yderste af Jupiters fire store måner, og den har næsten samme størrelse som Merkur. Månen består hovedsageligt af is, og man mener ikke, at den er opdelt i kerne, kappe og skorpe, som de fleste andre kloder. Den består nok i stedet af det samme materiale hele vejen ind til centrum – det vil sige en jævn blanding af is og sten. Callisto er den måne, der har flest nedslagskratere. De mange kratere og Callistos indre struktur tyder på, at månen stort set ikke har forandret sig, siden den blev dannet for fire milliarder år siden.

Juno

Juno blev opsendt af NASA i 2011 og har siden 2016 været i kredsløb om Jupiter.

Juno kortlægger Jupiters magnetfelt og tyngdefelt. Det giver nye viden om planetens indre strukturer som for eksempel, hvad kernen består af, og om hvordan planetens atmosfære fungerer.

Kernen og rotationen siger meget om de forhold, planeten blev dannet under. Desuden måles, hvilke gasser der findes i atmosfæren omkring Jupiter. Det fortæller om sammensætningen af den gassky, Jupiter oprindeligt opstod af.

DTU Space er samarbejdspartner og har leveret stjernekameraer til fartøjet. Stjernekameraet er det instrument, der sørger for, at fartøjet hele tiden ved, hvilken vej den vender i rummet. Og det er vigtigt for at sikre blandt andet præcise målinger af planetens magnetfelt.

Kameraerne bliver også brugt til at lave videnskabelige undersøgelser – blandt andet til at studere planetens kraftige polarlys.

Jupiter Icy Moon Explorer - JUICE

JUICE missionen er en mission, der udføres af den europæiske rumfartsorganisation, ESA. Den skal udforske Jupiters tre af Jupiters fire store måner: Ganymedes, Callisto og Europa. Man mener, at alle disse måner kan have store mængder flydende vand under deres overflader. Derfor kan de måske have miljøer, hvor der kan opstå liv. JUICE er planlagt til opsendelse i 2022. 

EUROPA Clipper

EUROPA Clipper er en mission, som er planlagt af NASA. Det er den første mission i verden, der skal undersøge et hav uden for Jorden. Havet findes under isen på Europas overflade. En af de store udfordringer er: Hvis vi finder liv i Europas hav – skal vi sikre os, at det ikke er noget vi selv har bragt med. Det er næsten umuligt at udvikle rumfartøjer og udstyr, der er helt sterile – for bakterier er så robuste. EUROPA Clipper har udstyr, som kan optage meget nøjagtige billeder af Europas overflade. De kan bruges til at bestemme overfladens sammensætning. EUROPA Clipper skal meget tæt på Jupiter. Planen er at den skal flyve forbi 45 gange i forskellige afstande fra 25 km til 2700 km. Et termisk instrument skal måle Europas frosne overflade for at undersøge friske ”geysere” af varmt vand fra havet under isen. Hvis man kan bekræfte, at disse ”geysere”, findes kan de hjælpe forskerne med at bestemme de kemiske betingelser på Europa, uden at det er nødvendigt at bore sig ned gennem isen med et landingsfartøj. Missionen er planlagt til 2025.

JUNO I KREDSLØB OM JUPITER. Juno under sin flyvning hen over Jupiters store røde plet, som er en gigantisk orkan. (Illustration: NASA/JPL-Caltech).
JUICE MISSIONEN. Juice Missionen skal udforske tre af Jupiters fire store måner: Ganymedes, Callisto og Europa. (Illustration: Spacecraft: ESA/ATG medialab; Jupiter: NASA/ESA/J. Nichols (University of Leicester).
EUROPA CLIPPER MISSIONEN. Europa Clipper fartøjet skal sendes op i 2025 for bl.a. at undersøge havet under isen på Jupiters måne, Europa. (Illustration: NASA).

Pioneer 10 og 11

Det første rumfartøj, der besøgte Jupiter, var Pioneer 10. Det blev opsendt den 2. marts 1972 af NASA. Det fløj forbi den store gasplanet i december 1973 og forsatte derefter ud af Solsystemet. På rumfartøjet er der monteret en plade, der fortæller rumvæsener, hvem vi er, og hvor vi befinder os. For tænk, hvis den skulle blive fundet af andre civiliserede livsformer. 

Pioneer 10's billeder viste nogle helt utrolige detaljer, som ingen før havde set på Jupiter. Efter Pioneer 10 fulgte søsterfartøjet Pioneer 11, som efter at have besøgt Jupiter fløj videre mod Saturn.

Voyager rumfartøjerne

Voyager 1 og 2 blev sendt op i 1977. Voyager 1 og 2 havde de samme mål som Pioneer 11 – nemlig Jupiter og Saturn. Men Voyager 2 besøgte desuden Uranus og Neptun. I august 2012 fløj Voyager 1 ud af Solsystemet og videre ud i det ”interstellare rum” – altså rummet mellem stjernerne. Voyager 1 er den første interstellare mission nogensinde. I 2018 fløj Voyager 2 også ud i det interstellare rum.

Man håber at modtage signaler fra Voyager 1 og 2 frem til 2025 via Deep Space Network, (DSN). Deep Space Network er et internationalt netværk af kæmpe antenner, der kan modtage radiosignaler. Netværket er ledet af den amerikanske rumfartsorganisation, NASA. Antennerne ligger i Californien, Spanien og Australien. Men efterhånden vil fartøjerne holde op med at sende signaler, fordi energien i deres batterier med radioaktivt materiale bliver mindre og mindre.

GALILEO

I efteråret 1989 opsendte NASA rumfartøjet Galileo, som efter et par ture rundt om Venus og Jorden skulle udforske Jupiter og dens måner. I 1995 nåede den frem til gasplaneten Jupiter. Galileo var det første rumfartøj, der gik i kredsløb om Jupiter. Efter otte år i kredsløb blev den helt bevidst sendt ned i Jupiters atmosfære, hvor den gik til grunde. Man ville nemlig sikre, at rumfartøjet ikke skulle falde ned på en af Jupiters måner og forurene den med jordiske bakterier.

Jupiters måne, Europa, er særligt sårbar, fordi havet under Europas overflade er et af de steder i Solsystemet, hvor der muligvis kan være liv. Derfor vil man ikke risikere, at dette hav bliver forurenet med bakterier fra Jorden.

PIONEER 10. Billedet viser Pioneer 10 i kredsløb om Jupiter. (Illustration: NASA).
VOYAGER 2. Rumfartøjet Voyager 2 på sin rejse forbi Jupiter og videre ud af Solsystemet. (Illustration: NASA JPL/Caltech and NASA Goddard).
GALILEO. Illustration viser, hvordan det kunne se ud, da rumfartøjet Galileo sendte et rumfartøj ind i Jupiters atmosfære. Det er Galileo til venstre, og det er proben i midten båret af en faldskærm. (Illustration: NASA).