Afstand til Solen​

Cirka 57,9 mio. km

Afstand til Jorden

Mellem 77,3 og 221,9 millioner km

Temperatur 

+430°C / -180°C

Antal måner

0

MERKUR. Billedet af Merkur er dannet ved at farvekode forskellige målinger af kemien, mineralerne og de fysiske forskelle på stenene på overfladen af Merkur. Data stammer fra rumfartøjet MESSENGER, der blev sendt op af NASA i 2004. (Illustration: NASA).

Gold stenørken og ingen atmosfære

Merkur er en gold og øde stenørken med masser af kratere. På Merkur kan temperaturen svinge mere end 600 oC mellem nat og dag. Termometret kan nå helt op på skoldhede +430 oC om dagen og ned til iskolde -180 oC om natten. Og nætterne er utroligt lange, fordi Merkur roterer så langsomt. 

På Jorden holder atmosfæren på varmen om natten som en dyne. Men Merkur har ingen atmosfære, og derfor strømmer al varmen lige ud i rummet om natten. Da Merkur ikke har en atmosfære, er der heller ikke noget vejr på Merkur. Det vil sige, at det aldrig blæser, regner eller er overskyet.

Merkur roterer langsomt

Merkur er den mindste planet i Solsystemet. Men den er meget tung i forhold til andre kloder på samme størrelse. Merkur roterer så langsomt, at én Merkur-dag varer to Merkur-år. Hver gang den har roteret en gang om sin egen akse (et Merkur-døgn), så har den altså samtidig roteret to omgange om Solen (to Merkur-år).

Størrelsesforholdet mellem fra venstre Merkur (nr. 1), Venus (nr. 2), Jorden (nr. 3) og Mars (nr. 4). (Illustration: NASA/Lunar and Planetary Institute).

MERKURS KERNE. Meget tyder på, at Merkurs kerne er fast og ikke flydende. Det er man kommet frem til ved at se på, hvordan planeten roterer, og hvor kraftigt planetens tyngdekraft påvirker et rumfartøj, der går i kredsløb om planeten. Det fortæller noget om planetens indre. (Illustration: NASA’s Goddard Space Flight Center).

Hvorfor er Merkurs kerne så stor?

Nogle forskere sammenligner Merkur med en kanonkugle. Det er fordi, dens kerne af metal fylder næsten 85 % af hele planeten. Det er en enorm kerne sammenlignet med de andre stenplaneter i Solsystemet, Venus, Jorden og Mars.

En af teorierne om Merkurs store kerne handler om, at en del af planetens yderste stenlag blev sprængt væk for længe siden i sammenstødet med et gigantisk himmellegeme. Så den Merkur, vi ser i dag, er altså måske kun den inderste del af noget, der engang var en større planet.


Missioner til Merkur

Det er en kæmpe udfordring at besøge Merkur, fordi planeten ligger så tæt på Solen. Det betyder nemlig, at Solens tyngdekraft trækker så meget i et rumfartøj, at det skal bremse vildt kraftigt op for ikke at flyve forbi planeten. Et rumfartøj, der skal gå i kredsløb om Merkur, kræver mere energi, end et rumfartøj der skal forlade Solsystemet!

MARINER 10

Det første rumfartøj, der besøgte Merkur, var Mariner 10. Det blev opsendt af den amerikanske rumfartsorganisation, NASA, i 1973. Mariner 10 fløj forbi Venus 5. februar 1974, og det fløj forbi Merkur 29. marts 1974, 21. september 1974 og 16. marts 1975. Det tog billeder af dele af Merkurs overflade, og på sine tre ture forbi Merkur kortlagde Mariner 10 cirka halvdelen af planetens overflade. Og rumfartøjet opdagede en meget tynd atmosfære af helium omkring planeten.

MESSENGER

Efter Mariner 10 var det næste rumfartøj, der besøge Merkur, NASAs MESSENGER. Det blev opsendt 3. august 2004. MESSENGER nåede frem til Merkur i 2008, hvor det fløj forbi planeten tre gange fra 2008 til 2009. I 2011 gik MESSENGER i kredsløb om Merkur, og da dets udstyr var meget bedre end udstyret på Mariner 10, så kunne det blandt andet også tage meget bedre billeder og foretage bedre målinger. For at minimere ting, der kredser rundt i rummet, styrede man bevidst MESSENGER ned på Merkur i 2015, hvor det blev knust.

BEPICOLOMBO

BepiColombo er den første europæiske mission til Merkur. BepiColombo blev sendt op af ESA d. 20. oktober 2018. Rumfartøjet skal på syv år flyve forbi både Jorden og Venus og tilbagelægge ni mia. km for at komme på plads i sit kredsløb om Merkur.

BepiColombo er et internationalt samarbejde anført af ESA og den japanske rumorganisation JAXA. DTU Space har været med i forstudierne til missionen, blandt andet omkring forslag til et magnetometer-system. Og den danske virksomhed, Terma, har udviklet strømforsyningen til missionens transportmodul.

BepiColombo består i virkeligheden af to separate rumfartøjer: Mercury Planetary Orbiter, der skal studere overfladen og planetens indre sammensætning, og Mercury Magnetospheric Orbiter, der bliver leveret af Japan, og som skal kortlægge planetens magnetfelt. 

MARINER 10. Mariner 10 var det første rumfartøj, der udforskede Merkurs meget tynde atmosfære og overflade. (Illustration: NASA/JPL).
MESSENGER VED MERKUR. MESSENGER var i kredsløb om Merkur fra 2011 til 2015. Her målte det blandt andet højdeforskellene på Merkur. De blå og lilla områder er de laveste, og de røde er de højeste. Der er omkring 10 km forskel på de laveste og de højeste områder. (Illustration: NASA/Johns Hopkins University Applied Physics Laboratory/Carnegie Institution of Washington).
BEPICOLOMPO. BepiColombo, der nærmer sig Merkur. (Illustration: ESA/ATG medialab; Mercury: NASA/JPL).