I Danmark ser vi mod Mælkevejens udkant
Solen er en af de omkring 100 til 400 milliarder stjerner i Mælkevejen.
Du kan se Mælkevejen som et lysende bånd af stjerner hen over himlen, og det er dette syn, der har givet den navn. Den er især tydelig en mørk efterårsnat langt væk fra byens forstyrrende lys.
Fra den nordlige halvkugle ser vi altid ud mod kanten af Mælkevejen. Men fra den sydlige halvkugle er Mælkevejen et endnu mere imponerende syn. Her kigger man nemlig lige ind mod galaksens centrum, hvor de fleste stjerner er.
Mælkevejen er en bjælkespiralgalakse
Mælkevejen er en helt almindelig bjælkespiralgalakse. Vi befinder os ca. 26.000 lysår fra centeret. Det er ikke så langt fra det, vi kalder Orionsporet.
(Illustration: Left: NASA/JPL-Caltech; right: ESA; layout: ESA/ATG medialab).
Forskellige fænomener i Mælkevejen
Billedet viser forskellige fænomener, der udspiller sig i Mælkevejen.
Glød fra støv – Øverst til venstre: De røde farver viser varmestråling fra støv i hele vores galakse. Støvet er koldt, kun ca. 20 oC over det absolutte nulpunkt (20 Kelvin).
Kulmonoxid gas – Øverst til højre: Den gule farve viser kulmonoxid gas, som er koncentreret dér, hvor de tungeste skyer af gas og støv danner nye stjerner.
Bremsestråling (”fri-fri-stråling”) – Nederst til venstre: Den grønne farve viser en særlig form for stråling, der opstår, når elektroner og protoner i en varm plasma passerer tæt forbi hinanden. Når elektronen passerer forbi elektronen bliver den tiltrukket men på grund af den høje temperatur bliver den ikke indfanget. Elektronen afbøjes i sin bevægelse og mister noget af sin energi i form af bremstråling, som også kaldes ”fri-fri”-stråling, fordi både elektronen og protonen er fri fra hinanden.
Synkrotron stråling – Nederst til højre: Den blå farve viser en form for stråling, der kaldes ”synkrotron”. Den opstår, når elektroner bevæger sig i galaksens magnetfelt. Elektronerne bevæger sig i spiralbaner langs magnetfeltet, hvorved der udsendes synkrotronstråling. Navnet ”synkrotron” kommer af, at man første gang opdagede denne form for stråling i et apparat, som hedder en synkrotron, hvor elektroner bevæger sig i et magnetfelt.
