Jorden og klimaet

Grundskolen: Opgaver om Jordobservation og Klima

Billedet fra Sentinel 5P afslører udslip af NOx fra fiskerflåden, der en tidlig morgen sejler ud i den engelske kanal uden at have monteret katalysatorer på udstødningen. (Foto: ESA/Sentinel).

Kig på Jorden fra Sentinel-satellitterne

I denne opgave skal du se på Jorden, som den ser ud ude fra rummet. Den type data kalder man også jordobservations-data. De kan bruges til at se skovbrande, forurening, fugtighed i jorden og meget mere. 

Du kommer til at arbejde med data fra Sentinel-satellitterne.

Du lærer at oprette en profil i EO-browseren og at søge efter og downloade satellitfotos af fx brandene i Amazonas eller udledningen af NO2 fra udstødningsrør uden katalysator.

Opgaven er udviklet af naturfagslærer Carsten Skovgaard Andersen, Bellahøj Skole. 

Sådan bliver din klasse et hold af klimadetektiver

Lærervejledning

I denne lærervejledning får du input til, hvordan dine elever kan undersøge et klimaproblem, tage billede med satellit, lave eksperimenter og finde forslag til, hvordan man kan løse klimaproblemer. 

Materialet er udviklet af naturfagslærer Carsten Skovgaard Andersen, Bellahøj Skole og naturgeografi- og geovidenskabslærer Birgit Justesen, Nærum Gymnasium. 

HTX/STX/HF: Opgaver om Jordobservation og Klima

Havis set fra rummet

Materialet her indeholder både lærervejledning og elevvejledning til at udforske den arktiske havis og dens betydning for det globale klima.

Årstidsvariation i den arktiske havis udbredelse har stor betydning for det globale klimasystem.

Til trods for at det kun er i de polare egne, at der findes havis, har havisen betydning for klimaet på hele

kloden. Det skyldes ikke mindst isens h.je albedo samt udvekslingen af varme og fugt mellem isen og atmosfæren. Dertil kommer at ændringer mellem megen havis om vinteren og mindre om sommeren har betydning for havstrømmenes cirkulation.

Materialet er oversat og bearbejdet af naturgeografilærer Birgit Justesen.

Havstrømme - havets motorveje

I aktiviteterne i dette materiale vil eleverne ved hjælp af multimedier lære om havstrømme, havets motorveje, og hvorfor det er vigtigt at vide noget om havstrømme, hvis man skal forstå det lokale klima. Ud fra forskellige forsøg vil eleverne lære, hvad det er, der driver havstrømmene. Ydermere vil eleverne analysere havoverfladetemperaturer ved brug af satellitbilleder. Det er målet, at eleverne vil forstå vigtigheden af monitoreringen af havstrømme. 

 

Materialet er oversat og bearbejdet af naturgeografilærer Birgit Justesen.

​​​​

Efter Stormen

Aktiviteterne i dette hæfte viser med udgangspunkt i orkanen Matthew, hvordan man kan bruge jordobservationsdata til at spore orkaner og vurdere deres eftervirkninger. Eleverne lærer, hvordan en orkan udvikles, og hvilken indflydelse ekstremt vejr kan have på samfundet. Der arbejdes primært med at tolke satellitbilleder. Eleverne kan enten arbejde individuelt eller parvis, eller man kan lave aktiviteterne i klassen. 

 

Materialet er oversat og bearbejdet af naturgeografilærer Birgit Justesen.

Drivhuseffekten og dens betydning

Dette aktivitetshæfte indeholder både praktiske eksperimenter og ideer til brug af satellitbilleder. Tilsammen kan aktiviteterne hjælpe eleverne til bedre at forstå effekten af den globale opvarmning. 

I aktivitet 1 laver eleverne en model, hvor man viser, at et højere niveau af cabondioxid CO2, betyder en højere temperatur. 

Eksperimentet suppleres med tolkning af satellitbilleder, der viser Jordens CO2-niveauer i forskellige tidsperioder. 

Eleverne lærer derefter i aktivitet 2 og 3 om nogle af konsekvenserne af en øget drivhuseffekt - smeltning af is på land og til havs samt om ændringer i albedo. 

 

Materialet er udviklet for ESA af naturgeografilærer Birgit Justesen.