Hvid luft 

Solen er stjernen i Solsystemet

Solen er centrum i Solsystemet, og den giver energi til alt liv på Jorden. Uden Solen ville planter ikke kunne gro, og dyr og mennesker ville ikke kunne leve. Solen bestemmer også årstiderne, havstrømme, vejr og klima her på Jorden. Så uden Solen ville Jorden se helt anderledes ud.

Der er otte planeter i Solsystemet: Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun. De otte planeter kredser alle om Solen. Engang blev Pluto også betragtet som en planet. Men i dag hører den til dværgplaneterne. Der kredser også et utal af kometer, asteroider og andre himmellegemer omkring Solen. Alligevel indeholder Solen mere end 99,85 % af Solsystemets samlede masse. Solen blev dannet sammen med planetsystemet for omkring 4,6 milliarder år siden, da en stor gassky i galaksen faldt sammen og dannede en gruppe af stjerner. En af disse stjerner var Solen. 

(Illustration: NASA/Lunar and Planetary Institute).

SOLSYSTEMET

Illustrationen viser planeternes omtrentlige størrelser i forhold til hinanden. I retningen fra Solen og ud er det: Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun samt dværgplaneten Pluto. Mellem Mars og Jupiter ses også dværgplaneten Ceres. Jupiters diameter er omkring 11 gangs så stor som Jordens. Og Solens diameter er omkring 10 gange så stor som Jupiters. Plutos diameter er lidt mindre end en 1/50 del af Jordens. Planeterne er ikke vist i de indbyrdes korrekte afstande til Solen og hinanden. (Illustration: NASA)

Solsystemets planeter

Solsystemet har fire stenplaneter, to gasplaneter og to isgiganter. 

De fire stenplaneter er Merkur, Venus, Jorden og Mars. De to gasplaneter er Jupiter og Saturn. Og de to isgiganter er Uranus og Neptun.

Her kan du se, hvor meget og hvor forskelligt planeterne i Solsystemet hælder. Planeternes indbyrdes størrelse er ikke den virkelige. (Illustration: NASA).

Hvornår holder Solen op med at skinne?

Se Sarah Pearson forklare mere om emnet?

Du kan slå danske undertekster til.

 

 

Læs mere om Space with Sarah på “Om Vild med Rummet” på forsiden.